STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Firmaet
116 Stay-behind og Firmaet
l) Et udateret stykke papir, der i øverste højre hjørne er mærket: ”Afskrift”, og som
indledes således: ’Første illegale kontakt efter en eventuel besættelse vil, så snart
muligheden er til stede, blive foretaget på følgende positioner, idet kontaktbåden
vil sejle mellem 2 punkter nemlig: …’
m) 6 evakueringsplaner for henholdsvis Esbjerg, Skagen, Lemvig, Horne og
Strandby.
n) 2 sammenhæftede ark indeholdende skitse over flygtningeruter fra
Danmark.” 304
Materialet synes således ikke at have indeholdt noget om, hvordan Danmark
tænktes forsvaret med illegale kampenheder, hvilket kan skyldes Sejrs manglende
militære indsigt. GE’s vurdering var, at de pågældende danske modstandsfolk
i militær forstand var amatører uden egentlige taktiske og efterretningsmæssige
kundskaber. Teoretisk var Sejr langt bedre rustet til at udføre psykologiske operationer.
305
PET undersøger en allieret myndigheds kendskab til Firmaet
En udenlandsk allieret tjeneste fandt på baggrund af PET’s forespørgsel dokumentation
for, at Arne Sejrs organisation i 1955 fortsat ikke havde fået den officielle
status i det danske efterretningsmiljø, som man havde håbet på. Omvendt
var organisation heller ikke selvstændig, idet den havde opnået en ”quasi-officiel
karakter”. PET sluttede, at der i denne formulering hentydedes til Mørchs uofficielle
overdragelse af ansvaret for psykologiske operationer i fredstid til Arne
Sejr. 306
304 PET, efterforskningssag: Udateret liste. Ifølge PET blev ”De ovenfor under pkt.erne d og f - å omtalte
aktstykker…udskilt af sagen som værende uden direkte betydning for undersøgelsen og beror
nu i politiets efterretningstjeneste.”. Kommissionen har forespurgt hos PET, der oplyser, at man ikke
er i besiddelse af dette materiale.
305 Peer Henrik Hansen vurderer i sin bog om Firmaet, at Sejrs ’stay-behind’-net ”meget vel” kan have
bestået af en ”omfattende organisation med et vidtforgrenet, landsdækkende netværk” med op til
1.000 mand. Jf. Peer Henrik Hansen, Firmaets største bedrift, s. 62-63. Denne vurdering modsiges af
kilderne, som viser, at det ikke lykkedes Sejr at få nettet til at materialisere sig. Jf. Nikolaj Petersens
bemærkninger i anmeldelsen af Peer Henrik Hansens bog i Historisk Tidsskrift, 1, 2006, s. 422-423.
306 ”Beretning”, s. 10.