STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Etableringen af det antikommunistiske beredskab
Det internationale samarbejde vedrørende ’stay-behind’ styrkedes i årene efter
denne trepartsaftales indgåelse. ”Lokale tripartite” samt årlige ”Stay-Behind
Tripartite Policy- og Kommunikationsmøder” med udenlandske allierede tjenester
blev således en fast bestanddel af FE’s beredskab frem til nettets nedlæggelse
i 1999. 94 Selve nettet, som det vil fremgå længere nede, udgjordes dog af rent
dansk personel.
At briterne, som slet ikke var nævnt i de tre planer A, B og C fra november
1946, kom med i 1951-aftalen, er interessant. Det vidner om, at de britiske stabschefer
i stigende grad, og særlig fra sommeren 1947, var blevet bevidste om, at
en tæt sikkerhedspolitisk relation til Danmark og de skandinaviske lande var af
betydning i tilfælde af krig med Sovjetunionen. 95 Omvendt opfattede danskerne
givet briterne, der havde været en nær samarbejdspartner under besættelsen,
som et bolværk mod amerikansk pression. Det er således bemærkelsesværdigt,
at de dansk-britiske forbindelser fortættedes i perioden 1948-50 samtidig med,
at USA styrkede sit militære engagement i nordeuropæiske anliggender. 96 Også
andre og mere psykologiske forhold kan have øvet indflydelse på ønsket om britisk
tilstedeværelse, nemlig den gensidige sympati og det venskab, som prægede
de danske og britiske militære efterretningstjenester. 97
De danske ”Amatører”
Flere forhold peger på, at Sejr og Husfeldt var identiske med ”De to Mænd”, der
i sommeren 1947 havde henvendt sig til den amerikanske repræsentant i København.
En enkelt oplysning i det materiale, som en udenlandsk allieret tjeneste
overdrog PET i 1963, taler dog imod. Her oplystes det, at Arne Sejr var i kontakt
med CIA første gang i 1950. Spørgsmålet er imidlertid, om der kan have eksisteret
kontakter med tidligere og nu opløste amerikanske efterretningsorganer, som
94 Skriftlige oplysninger indhentet i FE.
95 Rasmus Mariager, I tillid og varm sympati. Dansk-britiske forbindelser og USA under den kolde krig
(Museum Tusculanums Forlag, 2006), s. 73.
96 Ibid., s. 176.
97 P.A. Mørchs søn, lektor Henning Mørch, har til en repræsentant for Kommissionen fortalt, at britiske
efterretningsfolk var flittige gæster i barndomshjemmet i modsætning til de amerikanske.
Washington synes i øvrigt at have været opmærksom på denne dansk-britiske affinitet på det sikkerhedspolitiske
område. Eksempelvis udtalte H.C. Hansen sig ganske bramfrit herom til BBC’s
danske radio-afdeling i 1952. Ibid., s. 392.
42 Stay-behind og Firmaet