STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Konklusion
Listerne, der kun indeholdt navne på personer, der kunne tænkes at hindre udførelsen
af hjemmeværnets taktiske opgaver, ville i krisetilfælde og kun efter
godkendelse i regeringen blive udleveret til hjemmeværnet. Listerne, der opbevaredes
hos regionspolitimesteren, var ment som orientering, og hjemmeværnet
måtte ikke foretage sig noget over for de pågældende; det måtte kun reagere i
nødværge. Det billede, der tegner sig på baggrund af PET’s materiale, er, at der
var tale om en defensiv foranstaltning underlagt regeringskontrol. Nødforanstaltningen
kan ses som et svar på, at en række lokale hjemmeværnsafdelinger
omkring 1950 selv havde taget initiativ til at føre sådanne kommunistlister. Nyordningen
skulle med andre ord hindre misbrug.
Fra 1976 reorganiseredes ’stay-behind’-nettet med henblik på optagelse i ACC,
hvilket skete i 1980. ACC blev nedlagt i 1991, men det danske beredskab fortsatte
med at eksistere frem til 1999. Af særlig betydning for nettet var de hyppige kommunikationsmøder
med to allierede partnere. Disse fortsatte fra 50’erne og helt
frem til tidspunktet for nettets afvikling. Vedligeholdelsen af nettet skete ved,
at medlemmerne deltog i øvelser og instruktionsmøder. Nogle af øvelserne forudså
samarbejde med klandestine allierede enheder, der skulle operere på dansk
grund i tilfælde af krig, ligesom der trænedes i escape and evasion. Meldenettet,
som skulle holde den danske eksilregering i udlandet orienteret, bestod inden
dets nedlæggelse i 1999 af ca. 50 danske statsborgere med en gennemsnitsalder
på 50. Ingen af medlemmerne kendte hinanden. De var alle udstyret med avanceret
radioudstyr.
PET’s tilknytning til det militære okkupationsberedskab varierede betydeligt
over de 50 år, det eksisterede. I den umiddelbare efterkrigstid var PET opsat på at
registrere og kontrollere A.K.-grupperne, hvilket FE opfattede som ren chikane
og en sikkerhedsrisiko for Danmark i tilfælde af krig. FE havde nemlig opbygget
et meldenet blandt A.K.-grupperne, der skulle virke under en eventuel besættelse
af Danmark. PET’s bekymring var, at FE via sådanne initiativer havde bevæget
sig ind på kommunistregistreringen, hvilket PET efter påskekrisen i 1948
opfattede som sit domæne, samt at A.K.-grupperne muligvis gav oplysninger
til udenlandske efterretningstjenester. A.K.-gruppernes virke var sandsynligvis
sanktioneret af både efterretningstjenesterne og af ledende politikere. I perioden
1950-53 blev de fleste af disse grupper opløst og medlemmerne overført til hjemmeværnet.
I tiden efter 1957 havde PET jævnlige drøftelser med FE omkring koordineringen
af det danske okkupationsberedskab. PET må dog siges at have været
lidet samarbejdsvillig i visse perioder. I begyndelsen af 70’erne var PET nemlig
ikke nået markant videre med sine beredskabsplaner i forhold til 1957 på trods
Stay-behind og Firmaet 191