STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det danske okkupationsberedskab og afgrænsningen af Pet's virke<br />
ninger. 201 Alfred Jensens oplysninger viste sig at stamme fra formanden for de<br />
københavnske murere, kommunisten Carlo Hermansen, der dog kun ville vedstå,<br />
at der var tale om arrestationslister. Oplysningerne havde han angiveligt fra<br />
et medlem af hjemmeværnet, som skulle have set sådanne lister. 202 Den 25. april<br />
1952 valgte næstformanden for Murersvendenes Fagforening af 1919 for København<br />
og Omegn, Egon Hansen, og et andet bestyrelsesmedlem, H. Chr. Andreasen,<br />
at afgive en erklæring om, at et medlem af hjemmeværnets ”polititropper”,<br />
havde fortalt dem, at ”På Københavns Politigård findes et kartotek over danske<br />
statsborgere, som efter ordre, umiddelbart foran en krigs- eller strejkesituation,<br />
øjeblikkelig skal arresteres”. Erklæringen blev trykt i Land og Folk. 203 De to fagforeningsmænd<br />
var ifølge erklæringen blevet varskoet herom af et medlem af<br />
politikompagnierne ved hjemmeværnet, angiveligt ”fordi han aldrig havde haft<br />
grund til at betvivle vort hæderlige, nationale sindelag, tværtimod.” 204 Sammenhængen<br />
var rettelig en anden end den, der var blevet fremsat af Alfred Jensen i<br />
Folketinget: Listerne var ikke i hjemmeværnets varetægt, men beroede derimod<br />
hos politiet, som i en krigslignende situation ville overdrage listerne til hjemmeværnet.<br />
Der var heller ikke tale om likvidationslister. 205 Frode Jakobsen pointerede<br />
gentagne gange i 1952, f.eks. i Politiken den 6. november 1952, at hjemmeværnet<br />
ikke lå inde med kartoteker, og at hjemmeværnet kun uddannede folk i<br />
taktisk efterretningsvirksomhed. 206<br />
<strong>PET</strong>’s tilbageholdenhed med at udlevere fortegnelser over kommunister og<br />
hjemmeværnets stigende bekymring ved at ligge inde med sådanne lister i fredstid<br />
skal givet også forstås i lyset af denne offentlige debat. Alfred Jensens beskyldninger<br />
mod hjemmeværnet var dog ikke uden fundament, idet de faktisk<br />
refererede til en reel situation, der dog ikke længere var gældende. <strong>PET</strong> havde<br />
nemlig ved en tidligere lejlighed, i 1950-51, konstateret, at hjemmeværnsgrupper<br />
i en række politikredse var begyndt at udarbejde fortegnelser over kommunister.<br />
201 Ibid., ”Kommunisterne nervøse for hjemmeværnet”, Socialdemokraten, 3. april 1952.<br />
202 Ibid., ”Nu ikke likvidering, men arrestation”, Information, 24. april 1952.<br />
203 Ibid., ”Hvad hjemmeværnet skal bruges til”, Land og Folk, 25. april 1952.<br />
204 Ibid.<br />
205 Det bemærkes, at <strong>PET</strong> i slutningen af 1949 havde truffet beslutning om at udarbejde et såkaldt ”anholdelseskartotek”<br />
over kommunister, der skulle interneres i tilfælde af krig. Det vides ikke, om et<br />
sådant specialkartotek rent faktisk blev etableret, men det politikreds-opdelte kommunistkartotek<br />
kunne eventuelt anvendes som anholdelseslister. Jf. Kommissionens <strong>beretning</strong>, bind 6.<br />
206 <strong>PET</strong>, emnesag: ”Hjemmeværnet har ikke kartoteker”, Politiken, 6. november 1952.<br />
80 Stay-behind og Firmaet