STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Aflytningen i Vester Søhus
nistparti. En manøvre, der blot tilnærmelsesvist kunne sammenlignes med den
italienske kommunistleders, blev aldrig iværksat af Aksel Larsen. Man kunne
hævde, at fraværet af sådanne tiltag gjorde livet besværligt for de danske kommunister.
At holde opgøret om DKP’s linje og alle personstridighederne inden
for partiets egne rækker var vel nærmest en umulighed, med eller og uden Firmaets
påvirkningsoperationer.
Blandt historikere skelner man traditionelt mellem forskellige forklaringsmodeller,
mellem overordnede/længerevarende og mere umiddelbare faktorer,
og lige så sandt, som det er, at man alt for ofte undervurderer efterretningsoperationers
indflydelse på politiske brydninger, lige så rigtigt er det, at de involverede
efterretningsfolk ofte vil overdrive betydningen af deres virke. I dette tilfælde
afhang flere personers levebrød af, at man til den allierede myndighed konstant
leverede efterretninger, der dokumenterede den igangværende operation som en
succes, hvorfor det ikke kan undre, når Frommelt i aflytningsmaterialet hyppigt
gjorde opmærksom på betydningen af egne resultater. Om splittelsen i partiet
skyldtes overordnede ideologiske uoverensstemmelser eller det kiv, som Firmaet
yppede blandt DKP-medlemmer, må da også have været nærmest umuligt for
Firmaets udenlandske velynder at vurdere. Men så længe udviklingen i DKP bar
tydeligt præg af splittelse, var der ingen grund til at betvivle Sejr og Frommelts
indsats. 407
Bedre dokumenteret er den indre splittelse i Firmaet, som brevene var med til
at skabe. Frommelt forklarede i 1963, at ”De sorte breve” vel var et godt resultat,
men at initiativet til disse var hans og ikke Arne Sejrs. De to havde således haft
helt forskellige opfattelser med hensyn til vurderingen af aflytningsmaterialet.
Frommelt nævnte over for PET, at han havde den opfattelse, at opgøret med
kommunistpartiet i 1958 var et ægte brud fra Aksel Larsens side, hvorimod Arne
Sejr troede fuldt og fast på, at bruddet var et aftalt spil mellem Aksel Larsen og
Moskva. Dette førte bl.a. til, at Arne Sejr blev fortørnet over, at Frommelt lod oplysningerne
tilgå Information, som udnyttede dem propagandistisk og dermed
bidrog yderligere til, at partiets splittelse blev en realitet. Desuden forklarede
407 Det er usikkert, hvorvidt det var den allierede efterretningstjenestes intention at sprænge partiet,
eller om den blot ønskede, at partiet befandt sig i en permanent tilstand af handlingslammelse. På
den amerikanske ambassade i København var holdningen til spørgsmålet delt. Se NA, RG 59, CDF
1955-59, box 3469: Ward P. Allen, AMEmbassy Copenhagen to Department of State, No. 356, 7. november
1958, 759.001/11-758; Livingston Sattherwaite, AMEmbassy, Copenhagen to Department of
State, No. 16, 8. juli 1958, 75.001/7-858, Om partiopgøret i DKP se også Kommissionens beretning,
bind 6.
Stay-behind og Firmaet 151