STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Etableringen af det antikommunistiske beredskab<br />
formerede om, at der foregik radioforsøg med kortbølgesendere og modtagere<br />
fra København, Fyn og Jylland til et sted i England. Ifølge kildens oplysning var<br />
det kaptajn Duus-Hansen, som gik under dæknavnet NAPKIN, der udførte forsøgene,<br />
mens Duus-Hansens bror foretog lignende forsøg på Fyn. Disse radiotest<br />
kan have været forløbere for det meldenet, der siden hen skulle indgå i det<br />
danske okkupationsberedskab. Den rudimentære beskrivelse af radioforsøgene,<br />
som findes i Mørchs embedspapirer, leder uvægerligt tanken hen på det radiosamarbejde,<br />
der i samme periode blev indgået mellem de belgiske myndigheder<br />
og de britiske og amerikanske tjenester. 54<br />
På et møde i København den 15. januar 1946 orienterede amerikanske efterretningsfolk<br />
Mørch og Nordentoft om USA’s samarbejde med den svenske militære<br />
efterretningstjeneste. Efterfølgende, nærmere bestemt i november 1946,<br />
deltog Mørch som medlem af en dansk marinekommission i en række møder i<br />
Washington. Her indgik han en samarbejdsaftale om tre projekter kaldet A, B, C.<br />
Denne samarbejdsaftale skulle få afgørende betydning. Vi kender imidlertid ikke<br />
aftalens præcise indhold, men kun den senere amerikanske udlægning fra maj<br />
1948 og den efterfølgende danske afvisning og korrektion af denne tolkning.<br />
1946-aftalen, den efterfølgende forhandling samt det endelige kompromis<br />
indgået mellem CIA, MI-6 og FE i 1951 udgør den kontekst, som det danske ’staybehind’-net<br />
og Firmaet opstod i. Der er tale om et kompliceret forhandlingsforløb<br />
i flere faser. Forløbet er kendetegnet ved en grundlæggende uenighed om,<br />
hvorvidt amerikanerne måtte udføre ”unilaterale”, dvs. selvstændige efterretningsopgaver<br />
på dansk jord. De danske forhandlere afviste de amerikanske krav<br />
ved at understrege dansk suverænitet og territorial ukrænkelighed. Uoverensstemmelserne<br />
til trods var man fra begge sider indstillet på at opnå et forhandlingsresultat,<br />
idet man delte det samme trusselsbillede: Det var en grundlæggende<br />
nødvendighed at bekæmpe kommunisme og femtekolonnevirksomhed<br />
i Danmark. Tillige var det nødvendigt at iværksætte effektive beredskabsforanstaltninger,<br />
der kunne træde i kraft, hvis landet blev besat. Mørchs embedspapirer<br />
om dette forløb afspejler således primært det, man var uenige om, og ej det,<br />
der var væsentligst, og som man var enige om: Bekæmpelsen af kommunismen.<br />
11. oktober 1945.<br />
54 Jf. <strong>PET</strong>, emnesag: Justitsminister og vice-statsminister M. Wathelets svar af 29. november 1990,<br />
”Chambre des Representants de Belgique, Compte Rendue Analytique, Réunion publique de la<br />
Commission de la Défense nationale”, s. 10, kopi tilsendt <strong>PET</strong> fra den danske ambassade i Bruxelles<br />
via Udenrigsministeriet, 3. december 1990.<br />
28 Stay-behind og Firmaet