STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Etableringen af det antikommunistiske beredskab
efter. Herefter vurderedes det, at der intet realistisk alternativ var til et dansk
medlemskab af NATO. 36
Det er omdiskuteret, hvorvidt påskekrisen i 1948 var et afgørende moment
i denne nyorientering i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i retning mod en
alliance med Vesten. 37 Påskekrisen kaldes den stemning, der opstod i regering
og forsvar efter den kommunistiske magtovertagelse i Tjekkoslovakiet og det
sovjetiske tilbud til den finske regering om at indgå en fælles bistandspagt. Dertil
kom bekymringen over udsigten til en valgsejr til den kommunistisk dominerede
”Folkefront” i Italien. Særligt kuppet i Prag styrkede den europæiske offentligheds
billede af et aggressivt Sovjetunionen. Ej heller Danmark gik fri af
disse spekulationer. I påskedagene skærpedes det danske beredskab, og frygten
rettedes imod en mulig sovjetisk invasion. Blandt hjemmeværnsfolk var der rygter
om, at sovjetiske faldskærmssoldater skulle nedkastes over Dyrehaven nord
for København. Bevæbnede hjemmeværnsfolk kunne efterfølgende konstatere,
at der blot var tale om falsk alarm. 38
På et møde i Udenrigspolitisk Nævn den 24. marts 1948 berettede statsminister
Hans Hedtoft om en samtale, han havde ført med sin norske kollega. Den
norske regering havde oplyst, at den havde modtaget oplysninger om, at Sovjetunionen
ville insistere på at danne en norsk-sovjetisk pagt, nøjagtig som det
havde været tilfældet med Finland. Hedtoft understregede ligeledes, at Holmen
var sat i forsvarstilstand, ligesom de vigtigste flyvepladser og hærens tekniske anlæg
var sat under bevogtning. Statsministeren understregede, at regeringen ikke
havde oplysninger om et forestående angreb, men han ønskede dog samtidig at
understrege betydningen af, at man satte alt ind på forhindre en gentagelse af
36 Der findes en omfattende forskning om dansk sikkerhedspolitik i den her beskrevne periode. For
en forskningsoversigt, se Thorsten Borring Olesen, ”Danmark og den kolde krig 1945-1969 – set
gennem de sidste 11 års forskning”, Historie, 2, 1995, s. 233-60. Se også Thorsten Borring Olesen og
Poul Villaume, I blokopdelingens tegn 1945-1972, Dansk Udenrigspolitisk Historie, bind 5 (Gyldendal,
2005). Om den offentlige debat i 1940’erne angående påskekrise, nordisk forsvarsforbund og
NATO-medlemskab, se Danmark under den kolde krig. Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991,
(Dansk Institut for Internationale Studier, 2005), bind 1, s. 117-155. Om efterretningstjenesterne set
i relation til samme periode, se Wilhelm Christmas-Møller, Obersten og Kommandøren. Efterretningstjeneste,
sikkerhedspolitik og socialdemokrati, 1945-55 (Gyldendal, 1995).
37 Nikolaj Petersen har beskæftiget sig indgående med dette opbrud og forhandlingerne om dansk
medlemskab af et nordisk forbund eller NATO. Se Nikolaj Petersen, ”Påskekrisen 1948”, i B. Heurlin
og C. Thune, Danmark og det internationale system (København, 1989).
38 Peer Henrik Hansen & Jakob Sørensen, Påskekrisen 1948. Dansk dobbeltspil på randen af den kolde
krig (Høst og Søn, 2000), s. 9.
24 Stay-behind og Firmaet