STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

National selvbestemmelse og internationale forpligtelser
Med trepartsaftalen fra 1951 in mente synes det oplagt, at det danske tilfælde
har flest lighedspunkter med det sidstnævnte land, hvor CIA’s handlefrihed var
begrænset, og hvor der var foretaget en adskillelse mellem organisationen til
psykologisk krigsførelse (Arne Sejrs Firmaet) og ’stay-behind’. Dette forhold bekræftes
også af en ny studie i Colbys efterretningsaktiviteter, hvor den danske
holdning til samarbejdet beskrives som ”lukewarm”. 220 Problemet med den videre
skildring i Colbys bog er, at den helt bevidst sammenblander forholdene
i de enkelte skandinaviske lande, for at læseren ikke skal kunne udlede noget
specifikt om de forskellige samarbejdsaftaler med CIA. 221
Colby gør opmærksom på, at CIA foretog såkaldte ”unilaterale” tiltag på
’stay-behind’-området i de lande, hvor den lokale regering ikke ville samarbejde,
ikke engang hemmeligt, med CIA. Derudover, fortæller Colby, bestod arbejdet
i ”at opbygge uafhængige aktiver i de lande, hvor regeringen byggede nettene i
samarbejde med os, som sikringsforanstaltninger, såfremt de originale operationer
blev kendt eller elimineret, i det øjeblik, der var brug for dem, eller hvis
regeringerne, der var ved magten på invasionstidspunktet besluttede, at samarbejde
var ønskeligt og dermed accepterede besættelsen og forrådte nettet”. 222 Det
fremgår med andre ord af Colbys udsagn, at CIA arbejdede ”unilateralt” både i
de skandinaviske lande, hvor man havde indgået hemmeligt samarbejde, og i de
lande, hvor regeringen ikke ville kendes ved CIA’s planer. En ny studie i Colbys
CIA-aktiviteter hævder, at OPC-chefen i ét tilfælde brugte en familieskovtur i
Danmark som dække for transport af en række radiosendere til forskellige våbendepoter
i Danmark. Radioerne vejede så meget, at bagenden af Colbys bil
sank mistænkeligt. Colby frygtede derfor, at politiet ville stoppe ham. Ved omhyggeligt
planlagte steder stoppede han og familien op og forlod bilen for at gå
en tur, alt imens lokale agenter tømte bilen for indhold. 223 Det er imidlertid usikkert,
hvilke kilder der ligger til grund for bogens skildring på dette punkt.
I det materiale, som Kommissionen har kunnet fremdrage i PET’s og FE’s
arkiver, er der ingen spor af, at allierede tjenester har arbejdet ”unilateralt” på
220 John Prados, Lost Crusaders. The Secret Wars of CIA Director William Colby. The True Story of one
of America’s most Controversial Spymasters (Oxford, 2003), s. 48.
221“…I will merge the separate operations into one story, so that amateur (and some professional) cryptologists
will not be able to identify the specifics of the activity”, William Colby & Peter Forbath,
Honourable Men, s. 93. Der findes ligeledes en beskrivelse af to personer i Colbys bog, som synes at
passe med Mørch og Sejr. Se ibid., s. 95-96.
222 Ibid., s. 96. Kommissionens oversættelse.
223 John Prados, Lost Crusaders, s. 48.
86 Stay-behind og Firmaet