STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Det danske okkupationsberedskab og afgrænsningen af Pet's virke
byggede områder og vide, hvorledes man kæmper i gader og huse.” 115 Planen betonede
ligeledes vigtigheden af, at forsvareren skulle have et indgående lokalkendskab
til det forsvarede område. Hvad angik hovedstaden, kom en anden rapport frem til,
at under en trussel om fjendtlig besættelse eller opstand burde følgende politistationer
forsvares: Frederiksberg, Gentofte, Rødovre, Kastrup, Politigården, station 2-7
og 9 samt alle garageanlæg. Denne indsats ville kræve ca. 500 mand i døgnet, forudsat
at der var tale om et forsvar mod irregulære styrker, der kun var bevæbnet med
håndskydevåben. Bortset fra den helt nødvendige bevogtning af politiets egne bygninger
fandt rapporten det uhensigtsmæssigt, at politiet påtog sig ”varige bevogtningsopgaver,
der i en kritisk situation, hvor ydre fjender endnu ikke direkte truer
landet, naturligt vil kunne varetages af militæret eller hjemmeværnet.” 116 Derudover
nævntes en række ”livsvigtige virksomheder”. Om Slotsholmen hed det, at ”Politiet
har altid betragtet det som en vigtig opgave at sikre rigsdagen og regeringens sæde
på Slotsholmen mod demonstrationer o.l., der kan virke som en trusel. Med henblik
herpå eksisterer der en plan for udrykning til Slotsholmen med eventuel efterfølgende
militær bistand.” 117 Hvad angik fremmede ambassader var antallet så stort,
at opgaven var uoverkommelig, hvorfor man anså det for nødvendigt kun at koncentrere
sig om de få, der var særligt truede: Den amerikanske, den engelske, den
franske ambassade samt det polske og sovjetiske gesandtskab. Af særlig vigtighed
var Købmagergades telegraf- og posthus, som ”anses for at være ’hjerne’ i telegraf-,
telefon- og fjernskrivernettet til landsdelene uden for Sjælland, hvorfor en sikring
er ganske overordentlig nødvendig”. Det samme gjaldt radiofonien og diverse radiostationer
samt kabel- og elektricitetsnet. 118 Desuden udpegedes Amalienborg,
Københavns Rådhus, Industrisyndikatet, Knippelsbro, Langebro, Nationalbanken
samt viadukterne på Tagensvej og Lyngbyvej. Industrisyndikatet, det tidligere ”Riffelsyndikatet”,
havde sin egen hjemmeværnsafdeling på 50 mand, der kunne påtage
sig den nødvendige bevogtningsopgave. Under et besøg i virksomheden i marts
1951 fik PET oplyst, at der var indgået en underhåndsaftale ”mellem myndighederne
115 PET, emnesag: ”Kamp i byer og om huse”, s.1. Det pågældende lægs forside angiver Region VI, mens
der på første side i teksten er anført ”III”.
116 PET, emnesag: ”Overvejelser vedrørende politimæssige foranstaltninger i området Storkøbenhavn
under indre uroligheder eller stærkt truende udenrigspolitiske forhold”, s. 5.
117 Ibid., s. 6.
118 Ibid., s. 7-12.
Stay-behind og Firmaet 53