STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Aflytningen i Vester Søhus
150 Stay-behind og Firmaet
må det høre op’. Denne udtalelse af partiets førende teoretiker, Ib Nørlund, er uden
tvivl det bedste bevis, som overhovedet kan opnås, på, at ’Information’s artikler om
de interne partiforhold og de udsendte sorte breve virkelig har udgjort en umådelig
faktor ved svækkelsen af DKP’. 403
På baggrund af renskrifterne er det vanskeligt at vurdere aflytningsoperationens
betydning for splittelsen i DKP. De sorte breve bidrog til uenigheden, men i
hvor høj grad pressedækningen fik indflydelse på partiets splittelse sammenlignet
med de fundamentale politiske spørgsmål, som skilte revisionister og antirevisionister,
afhænger formentlig af øjnene, der ser. To historikeres vurdering
er, at ”Den aflytning medvirkede stærkt til splittelsen i DKP og Aksel Larsens
eksklusion i efteråret 1958”. 404 Dette synspunkt bakkes op af en ny historisk undersøgelse,
der kalder desinformationskampagnen for ”en medvirkende årsag”
og konkluderer, at ”Firmaet spillede indiskutabelt en rolle i DKP’s sammenbrud
og den ekskludering af formand Aksel Larsen, som senere førte til dannelsen af
Socialistisk Folkeparti”. 405 Spørgsmålet er, om aflytningsoperationens betydning
for DKP’s sprængning kan sidestilles med den grundlæggende uenighed i de
vestlige kommunistpartier, som striden mellem SUKP og det jugoslaviske kommunistparti,
den 20. partikongres og invasionen af Ungarn medførte.
I Italien var Palmiro Togliatti, lederen af det italienske kommunistparti PCI
hurtigt ude med en fordømmelse af Stalin efter den 20. partikongres i 1956. Han
anklagede Moskva for ikke at være gået vidt nok i opgøret med fortiden og opfordrede
dernæst til oprettelsen af en såkaldt ”polycentrisk” partistruktur, hvor
Moskva ikke længere skulle udgøre den internationale kommunismes centrum.
Det lykkedes på den måde at tage brodden af den revisionistiske kritik, på trods
af at den italienske partileder må have haft et årelangt og indgående kendskab
til Stalins diktatoriske magtudøvelse. Togliatti havde nemlig i 1930’erne haft en
ledende rolle i Komintern. 406 Den italienske kommunistleders position var tillige
godt hjulpet af, at han allerede ved hjemkomsten til Italien i 1944 havde tilkendegivet
offentligt, at PCI ville respektere de demokratiske spilleregler. Togliatti
formåede via sit angreb på Moskva at holde sammen på det italienske kommu-
403 Ibid.
404 Kurt Jakobsen og Ole Lange, ”PET FET og Den Tredje Hemmelige Tjeneste”, Information 30. oktober
1998.
405 Peer Henrik Hansen, ”Firmaet, DKP og de sorte breve”, Arbejderhistorie. Tidsskrift for Historie,
kultur og politik, 1, 2006, s. 1, 12.
406 Paul Ginsborg, A History of Contemporary Italy. Society and Politics in Italy 1943-1988 (London,
1990), s. 205.