STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Det danske okkupationsberedskab og afgrænsningen af Pet's virke
man ikke mente, at der lå nogen efterretningshensyn i vejen for en fortsættelse af
forhandlingerne. Imidlertid iværksatte REA en skygning af Toldstrup.
I maj 1948 modtog Toldstrup en anmodning om et møde fra en advokat i
Göteborg. Mødet blev holdt i Sverige med Elvin Geertsen som repræsentant
for Toldstrup. Det eneste konkrete, der kom ud af samtalen, var at Geertsen fik
overrakt en lang liste over militært materiel – hovedsagelig rester fra den finske
vinterkrig – som svenskerne i øvrigt krævede et millionbeløb for. Da Toldstrup
hverken var interesseret i gamle våben eller så sig i stand til at betale de beløb,
svenskerne nævnte, blev det til et afslag.
Herefter henvendte Geertsen sig til den danske efterretningstjeneste. Ifølge
de oplysninger, som PET modtog i 1972, mødtes Geertsen med en repræsentant
for GE, men det anførte navn på efterretningsofficeren, Max Weiss, viser, at han
var tilknyttet REA. Geertsen blev angiveligt opfordret af den pågældende REAmedarbejder
til at gå videre med sagen, men at gøre det uden om Toldstrup-folkenes
kendskab. I sommeren 1948 blev Toldstrup kontaktet af to direktører, der
havde penge i klemme i Geertsens private guerillahær. De var begge medlemmer
af Odd Fellow Logen, hvor også Geertsen havde sin gang. De to direktører havde
fundet ud af, at de begge var blevet afkrævet et større pengebeløb af Geertsen til
brug for indkøb af våben, som ville blive betalt tilbage ”når loven blev vedtaget”.
Som en yderligere garanti havde Geertsen gjort opmærksom på, at ”Toldstrup
stod bag”, hvilket Toldstrup benægtede over for de to direktører. Dette førte til
det sagsanlæg mod Geertsen, som er beskrevet ovenfor. I oktober 1948 modtog
Toldstrup et brev fra chefen for den svenske generalstab, generalmajor Nils
Swedlund, der meddelte, at man efter grundige overvejelser fra svensk side nu
også så sig nødsaget til at trække sig ud af projektet. 175
Toldstrup benægtede både over for de to direktører med penge i klemme og
over for retten i Århus at have stået bag det pågældende ’stay-behind’-initiativ,
som han fandt ”absurd”. 40 år senere var han imidlertid af en anden opfattelse.
Under overskriften ”Jeg var partisanchef i Gladio” fortalte Toldstrup i Ekstra
Bladet om sin egen ledende rolle i opbygningen af ’stay-behind’-nettet i Jylland.
175 Ibid., brev fra Niels Swedlund til J. Toldstrup, 7. oktober 1948. Det fremgår af den svenske historiker
Lars Olof Lampers undersøgelse, at Swedlund var fortaler for en skærpet antikommunistisk indsats
i Sverige i denne periode. Jf. Lars Olof Lampers, Det grå brödreskapet – en berettelse om IB. Forskerrapport
til Säkerhetstjänstkommissionen (Stockholm, 2002), s. 61.
72 Stay-behind og Firmaet