STAY-BEHIND OG FIRMAET - PET-kommissions beretning

Det danske okkupationsberedskab og afgrænsningen af Pet's virke
Frihedsrådet. Set fra venstre: Niels Banke, C.A. Bodelsen, Mogens Fog, Arne Sørensen, Aage Schoch,
Frode Jakobsen, Børge Houmannn, Alfred Jensen, Erling Foss, Ole Chievitz, Hans Øllgaard og Erik
Husfeldt. De afbildede personer var ikke repræsenteret i Frihedsrådet samtidig. Georg Jakobsens billede
er derfor konstrueret, således at de forskellige grupper og personer fik hver deres rolle. Kommunisten
Alfred Jensen og Erik Husfeldt fra den socialdemokratisk dominerede modstandsgruppe
Ringen var under krigen allieret i kampen mod besættelsesmagten. Få år senere fungerede Husfeldt
som politisk bindeled mellem regeringen og Firmaet, der aflyttede Alfred Jensen. Husfeldt blev gjort
bekendt med operationen i foråret 1954. Efter udrensningen af kommunisterne blev Husfeldt også
formand for hjemmeværnsforeningerne, hvorfra FE rekrutterede medlemmer til ’stay-behind’-nettet
(Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg).
dre ord var det væsentligt for både hærledelse og politikere at opnå kontrol med
de våben, som modstandsfolkene lå inde med. Omvendt ville en indmeldelse
ligeledes styrke det overordnede danske beredskab i tilfælde af en ny national
krise. I perioden indtil 1948 dannedes ikke mindre end 282 hjemmeværnsforeninger,
der alle fik statstilskud. I 1945-46 var foreningernes formand kommunisten
Svend Wagner. Ifølge kommunisterne skulle hjemmeværnet fungere som
en folkemilits ved siden af militæret og derved sikre landet mod, at man på ny
kom i en situation, hvor politikerne og officerskorpset ville vise eftergivenhed
over for en fjendtlig besættelsesmagt (USA og Storbritannien). Omvendt frygtede
kommunisternes modstandere, at hjemmeværnet kunne misbruges til et
kommunistisk kup eller som femtekolonne i forbindelse med en sovjetisk invasion
af Danmark. I 1949 blev hjemmeværnet en statslig institution underlagt
Stay-behind og Firmaet 51