FOLKELIGE GRUNDTANKER

leve eenige om Hevn; Men aabenbar turde de
ikke angribe FRITHIOF, og tog derfor deres
Tilflugt til SEIDMADERNE, som dog aabenhiertig
tilstode, at deres Konst var forafmægtig mod ham
til Lands, og kunde kun skade ham til Søes. For
paa en nogenledes anstændig Maade at føre ham
i Faren overtalede Brødrene ham at drage til
ØRKENØERNE og indkræve Skatten, som Jarlen
efter sin Faders Død i nogle Aar ikke havde
betalt. FRITHIOF vilde nødig til dette Tog. Dog
hans FOSTERFADER HILDINGS Tiltale og
Prindsernes endelige Tilgivelse bestemde ham
endelig dertil. Han reisde af; men straks efter
Bortreisen faldt Prindserne ind i hans Land og
hergiede det. Nu fik og Troldmændene Befaling
at øve deres Konster, og straks i Søen kom
saadant et Uveir over FRITHIOF, at han mistede
4 af sine Mænd, og var nær at forgaae, saa han
mistvilede (håbløst, red.) at komme derfra. I
denne Nød brød han den Ring itu, han havde
faaet af INGEBORG, og uddeelede Stumperne til
sine Mænd, at de ikke uden Guld skulde komme
til HAVGUDINDEN RAN. Dog denne Gang undgik
han Faren, ræddede ved sin store Snildhed
Skibet, og løb ind i EFIASUND paa ØRKENØERNE
nær ved ANGANTYR Jarls Vaaning, hvor han selv
maatte bære sine udmattede og kraftesløse Folk
i Land. Derefter indkrævede han Skatten, og kom
tilbage, da alle troede ham død. Ved
Hiemkomsten fandt han sit Land ødelagt og
INGEBORG gift med KONG HRING. Han reisde da
straks til BALDERSHAGE, hvor KONG HELGE just
da holdt DISAFESTEN, sneg sig ind, da Offeret
just var endt ved hans Ankomst, og alle Kongens
Mænd sadde efter Brug adspredte i forskiellige
Drikkelsale, og drak, men Kongerne og deres
Dronninger sad i DISARSALEN, og tørrede
Afgudsbillederne ved Ilden. Han traadde da frem
for Kongen, fortalde: at han bragde den
ØRKNSISKE SKAT, og hug ham i det samme med
Pungen i Hovedet, at han styrtede mod Jorden,
og mistede to Tænder. Da han derpaa vilde
gaae, saae han HELGES DRONNING have paa
Armen den Ring, som han havde givet INGEBORG.
Denne vilde han fratage hende, men hun stræbde
imod, hvorover han greb hende ved Haaret og
slæbede hende omkring paa Gulvet. Derved faldt
Afgudsbillederne i Ilden og formeerede den, saa