FOLKELIGE GRUNDTANKER

fortsatte ubehindret sin Reise indtil han om
Aftenen kom til samme HRANE (ODIN), som
havde bevertet og forsøgt ham paa Udreisen.
Han tog meget glædelig mod ham, og forærede
ham en prægtig Rustning bestaaende af Brynie,
Sværd og Skiold. Kongen rosede vel Rustningen,
men vilde ikke modtage den, hvorover HRANE
blev vred, og lod dem reise. Da de var kommen
lidt frem, foreholdt BIARKE ham, at han havde
handlet daarligt i at forsmaae HRANES GAVE; thi
denne HRANE var ingen anden end ODIN SELV,
som derved havde vilde tildele ham Lykke og
Seier, hvilket ROLF og erkiendte at være
Sandhed, fordi han var eenøiet. Efter SVIBDAGS
Raad vendte de da tilbage, men uden at kiende
HRANE efter mindste Spor af Gaarden. Og skal
denne ROLFs mod Odin viste Foragt have været
Aarsag til hans ulykkelige Endeligt. Efter
Hiemkomsten sad ROLF længe i dyb Fred
Hiemme, og nød sin eengang forhvervede
Anseelse, indtil endelig hans ONDE SYSTER
SKULD, som var gift med hans JARL HIORTVAR,
misundelig over at staae under Broderen,
opæggede sin Mand til Forræderie, og at giøre
sig frie for den i hendes Øine haanlige Skat, han
maatte betale ROLF. For hemmelig og sikkert at
overraske ROLF bad de først om at sidde inde
med Skatten i 3 Aar, rustede sig imidlertid i al
Stilhed, og kom derefter med mange Skibe fulde
af bevæbnede Mænd, som om det var Skatten,
de havde inde, til ROLFS HOF. Denne ventede
intet ondt, glædedes over Ankomsten, og lod
anrette et stort Giestebud for sine Giester. Man
drak efter Sædvane lystig rundt, og da ROLF med
alle sine sov Rusen ud, overfaldt HIORTVAR dem,
og satte Ild paa Byen. See vidtløftigere ved
HIORTVAR! Der faldt ROLF og alle hans Kæmper,
der vare ham saa tro, at de i Døden fandtes
liggende rundt omkring. Kuns den eene VOGGO
blev i Live, og hvorledes han derefter hævnede
ROLF, see VIGGO! ROLF KRAKE har uden Tvivl
ikke bekiendt sig til ODINS LÆRE, foragtede al
Overtro, stolede kun paa sig selv og sin Arms
Styrke, og offrede aldrig til Guderne, som han
talede foragtelig om, og kaldte ODIN en ond
Aand. Ingen Dansk Konge har været i større
Anseelse. Endog nogle 100 Aar efter hans Død
erindredes han ved BRAGEBÆGERNE, naar man