FOLKELIGE GRUNDTANKER

SNIO,
Han blev og der begravet i en Høi kaldet
LUSEHØI. Hans Dronning skal have heddet TUFO.
En seenere SNIO har regieret i ROLF KRAKES
TID, og af disse to har Fabelen sammensmedet
denne eene.
SIVALDS SØN, KONGE I HALLAND, var modig,
hurtig, tapper og en øvet SØEHELT. Allerede som
Prinds rebellerede han mod den SVENSKE KONGE
ADILS efter LEIREKONGEN FRODE 6TEs
Tilskyndelse, og forskaffede sin gamle Fader
Uafhængighed af de Svenske. I hans Tid indtraf
en stor Hungersnød, saa at en stor Mængde
unge Mennesker efter MAGGE, et Fruentimmers,
Raad, maatte efter Lodkastning forlade Landet.
SNIO elskede en ØSTGOTHISK PRINDSESSE,
havde hendes Gienkierlighed, og søgde ved
hemmelige Bud at faae hende i Tale, men de
faldt i hendes Faders Hænder, og blev hængt.
Fortrydelig derover drog SNIO med en Hær ind i
hans Land. SNIOS Folk vandt, og han fik vel efter
Aftale den overvundne Konges Land, men
mistede sin Brud, som Faderen imidlertid havde
givet til den SVENSKE KONGE EISTEN. Ogsaa der
viiste Kierligheden ham en Vei til hende. For
først at forsikkre sig, om hun endnu elskede
ham, sendte han een til SVERRIG, der forklædt
som en Betler tog sin Plads ved Dørren, og da
Dronningen ved Leilighed gik forbi, viskede til
hende: SNIO elsker dig. Dronningen lod, som hun
ikke hørde det, men kom straks efter igien, og
sagde ligesaa sagte til ham: jeg elsker den, som
elsker mig. Dagen efter satte den forklædte
Tigger sig paa samme Sted, og viskede til hende:
at man ønskede et bekvemt Sted. Hun svarede:
snart skal jeg være ved BIARKØE. Han spurgde
da om Tiden, og fik til Svar: ved Vinterens
Begyndelse. SNIO forsømde sig og ikke, men
kom til bestemte Tid derhen med et Skib.
Dronningen kom og under Paaskud at bade sig
derhen, og blev bortført med en Deel af hendes
Mands Skatte, som hun havde medtaget, hvilken
Bortførsel siden voldte ham en langvarig KRIG
med EISTEN.