FOLKELIGE GRUNDTANKER

VESTGOTHISKE KONGE HUNDING, som han levede
i nøie Venskab med, giorde ham et stort Gravøl,
men havde derved det Uheld, at falde i et Ølkar
og drukne. Da dette kom HADDING for Øre, vilde
han i Følge det dem mellemværende Løvte ikke
overleve ham, og derfor i manges Overværelse
hængde sig. Vidtløftig har Rygtet om denne
HADDING og hans Bedrivter udbredet sig. Fra sin
Ungdom af skal han have levet i nøie Venskab
med den store CALEDONISKE KONGE FINGAL i
MORVEN UDI SKOTLAND, og erindres ved denne
Leilighed af MESTERDIGTEREN OSSIAN, som
kalder ham ANNIR, og fortæller om ham, at en vis
CORMALO i Turnering dræbde hans to Sønner
ARGON OG RUNO, og bortførde hans Dotter som
han giftede, og siden rebellerede mod ANNIR.
Hvorpaa FINGAL sendte ham til Hielp sin
SØNNESØN OSCAR, som dræbde CORMALO, og
gav Dotteren tilbage til ANNIR, hvilken derefter
døde, blev høigder, og en Bautasteen sat over
hans Grav.
HÆL, HEL eller HELA,
EN DOTTER AF LOKE LAUFEIASON OG RISEN
ANGERBODE, var Syster til FENRISULVEN og
MIDGAARDSSLANGEN og af meget afskyelig
Skabning. Hendes halve Krop havde en blaa,
men den anden halve Deel Menneskenes
almindelige Farve. Faderen lod hende mod
Gudernes Villie opføde i Risernes Land. Derfra
blev hun hentet efter ALFADERS BEFALING, som
derefter nedstyrtede hende i NIFLHEIM, og gav
hende 9 VERDENER at regiere i det yderste Nord.
Der skulde hun anvise Boliger til alle
tilkommende fordømte Siele, de nemlig, som i
Fred og Roe vare døde paa Sottesengen af
Sygdom og Alderdom. Hendes Bolig er var meget
vidtløftig af massiv Bygning og forvaret med
stærke Jerngitter og Laase. Hendes SAL hedder
VEDERVÆRDIGHED, hendes BARD HUNGER,
hendes KNIV SULT, TIENEREN GANGLARE,
(seentgaaende) PIGEN GANGLØT (sagtegaaende)
hendes Dørtærskel Aarsag til Fald, hendes Seng
Sygdom, hendes Husholder bleggiørende
Gienvordighed, og hendes Telt Forbandelse. Hun
var DØDENS GUDINDE, troedes at aabenbare sig
for de der skulde døe, som for BALDER o. fl.