FOLKELIGE GRUNDTANKER

Foregivende, at HAKES MØER maatte giøre
Tieneste i Krigen baade til Lands og Vands.
SIGNE selv undskyldte ham, og for des mere at
hædre ham, anviisde hende Plads hos sig selv.
Da de saaledes vare komne til deres Ønskers
Maal, glemde de den behørige Forsigtighed, og i
Glædens Ruus spurgde HAGBARTH SIGNE, hvad
hun vilde giøre, ifald hendes Fader fik fat paa
ham; thi da kunde han ikke andet end vente den
visse Død, fordi han havde dræbt hans Sønner,
og holdt hende mod hans Villie i sine Arme, om
hun da vilde glemme ham og overgive sig til en
anden Kierlighed. Hun svarede da: at hun ikke
skulde overleve ham, og giorde tillige det
høitidelige Løvte, at hun, paa hvad Maade eller
Sted han end døde, skulde følge ham, og aldrig
elske nogen anden end ham, som først havde
lært hende det. Dette Løvtes Opfyldelse var
nærmere end begge tænkde. Pigerne forraade
dem, og, da han gik bort, blev han uagtet det
tappreste Modværge fanget af SIGARS MÆND, og
bragt til THINGE. Der raadede BILVISE, SIGARS
gode RAADGIVERE at spare ham, og betjene sig
af hans tappre Arm til Landets Bedste. Dog den
onde BOLVISE paastod, at han for at have været
Kongens Sønners Bane og vanæret hans Dotter
burde døe. Hans Meening beholdt overhaand, og
Dødsdom blev fældet over HAGBARTH, at han
skulde hænges. Da rækkede Dronningen ham en
HELDRIK i et Hornbæger sigende:
„Uforskammede HAGBARTH! drik nu denne
HELDRIK, du, som det hele THING har dømt til
døde. Du, hvis Legem skal hænge i Gallien, og
din Aand komme til HEL i Underverden for den
strenge Gud“. HAGBARTH modtog da Bægeret, og
svarede: „Nu modtager jeg den sidste Drik; Jeg,
som dræbde begge dine Sønner. Ikke uhævnet
kommer jeg til de lyksaliges Boliger og de afdøde
fæle Aander, som jeg haver sendt dit Blod, den
har afskaaret Livets spæde Traad paa dem, dit
Liv har baaret til Verden. Skammelige rasende
Kvinde, ulyksalige Moder! ingen Tid kan igien
give dig det du har tabt, skal vi kunde igiengive
dig det, og hver Dag skal fornye dine Smerter.“ I
det samme kastede han hende Hornet og Drikken
i Ansigtet. Imidlertid spurgde SIGNE sine Piger,
om de vilde følge hendes Forsæt. De svarede
grædende ja. Med Graad fortalde da SIGNE, at