FOLKELIGE GRUNDTANKER

til at dræbe SIGURD, og da de ikke vilde selv
lægge Haand paa deres Fosterbroder, fik dem til
at lade Drabet forrette ved deres BRODER
GUTHORM, hvorpaa hun dræbde sig selv. (See
mere ved BRYNHILLDUR!) Nogle Aar efter
SIGURDS Drab drog han med sin BRODER HOGNE
mange Folk og stor Pragt til DANMARK at forsone
sin SYSTER GUDRUN for hendes Hensigt, og
overtalede da tillige GUNNAR hende til at ægte
hans SVOGER KONG ATLE BUDLESON, som han
formedelst BRYNHILLDURS Død levede i
Uvenskab med, og haabede ved dette Ægteskab
at forlige. Dog forgieves. GUNNAR friede til ATLES
SYSTER ODDRUNA, men fik Afslag, og indlod sig
derfor med hende i en hemmelig Elskovshandel,
som giorde ATLE til hans arrigste Fiende. Han
giftede derpaa GLUMVOR og hans BRODER
HOGNE KOSTBERA. ATLE BUDLESON, skiøndt
mægtig og riig, fortrød dog haardelig, at han intet
havde faaet af SIGURD FOFFNERSBANEs efterlatte
Rigdomme, der vare alle undtagen GUNNAR og
HOGNE ubekiendt. Han meende at have Ret til en
Deel af samme for sin SYSTER BRYNHILLDURs
Skyld, og for at faae dem i sin Vold, sendte et
Gesandtskab, som havde en vis VINGE til
Formand, og under Venskabs Skin lod dem
indbyde til sig. Dog GUDRUN elskede mere sine
Brødre end sin Mand, og for at advare dem, da
hun vist troede nogen Ondskab skiult under
Tilbudet, medgav VINGE til hendes BRODER
GUNNAR en Guldring, hvortil var knyttet et
Ulvehaar, og tillige nogle i en Stok indskaarne
Runer; hvilke VINGE, som ikke troede Freden,
udskar, og, da han gik i Land, skar andre over,
som han ved sin Ankomst gav GUNNAR. Denne
modtog Gesandterne vel, og beværtede dem det
bedste, han formaaede. VINGES Ærende og
Indbydelse til ATLE, der lovede dem store
Rigdomme, ja endog Lande til Lehn, satte alle i
Forundring, da de selv havde nok og mere, end
de behøvede, i alt det Guld, Vaaben og
Kostbarheder, som SIGURD havde faaet efter
FOFFNER. BRODEREN HOGNE blev ogsaa det
tilknyttede Ulvehaar vaer, og tog det i sine sande
Betydning for en Advarsel fra GUDRUN. Hans
KONE KOSTBERA opdagede tillige de udskaarne
Runer, og uagtet de oven overskaarne læsde
dem. Hun og GLAUMVOR anvendte tillige alle