FOLKELIGE GRUNDTANKER

HERVOR eller HERVORA,
EN DOTTER AF ARNGRIMS SØN ANGANTYR OG
BIARTMAR JARLS DOTTER SVAFA, blev efter
Faderens Død født hos Morfaderen, som mange
raadede at lade hende dræbe, men han vilde
endelig opdrage hende i Mangel af mandlig
Afkom, øsde Vand paa hende og kaldte hende
HERVOR. Her blev hun opdraget, lagde sig efter
Bue og Pile, blev i Tiden en vældig Skioldmøe,
og, da Bedstefaderen satte hende til rette, flyede
hun til Skoven, hvor hun byggede sig en Bolig,
og for at sanke Rigdomme dræbde og plyndrede
Folk. JARLEN drog da ud mod hende i Skoven, og
efter en tapper Modværge fangede og førde
hende hiem, hvor hun skiøndt uvidende om sin
Herkomst forblev nogen Tid i Roe; men de en
Træl havde bebreidet hende, at hun ikke maatte
faae sin Herkomst at vide, fordi hun kun giorde
ondt, og fordi hendes Fader var en af JARLENS
HYRDER, som havde besvangret hendes Moder,
løb hun til Bedstefaderen, fik lokket ud af ham, at
hun var den berømte ANGANTYRS DOTTER, som
var bleven dræbt i Tvekamp og begravet ved
MUNARVOG paa SAMSØE, reisde bort i
Mandsklæder og Rustning, og kom til nogle
Søerøvere, som hun under Navn af HERVARD gav
sig i Selskab med, blev tilsidst deres Anfører,
sværmede vidt omkring med dem, og kom endelig
til SAMSØE. Her bad hun sit Selskab om
Tilladelse at gaae i Land under Paaskud, at der i
en Grav paa Øen skulde forefindes store
Rigdomme. Hun fik og Forlov, og, uagtet man
forestillede hende, at der spøgede, og nogle
onde Aander giorde det værre der om Dagen end
andensteds om Natten, roede i Land ved
MUNARVOG. Der traf hun en Hyrde, som advarede
hende om Faren, og sagde: at han vilde gaae
hiem, fordi det var farligt at opholde sig her ud
paa Aftenen. Hun spurgde ham om HIORVARDS
GRAV, og fik til Svar: at det var gal Mands
Arbeide at overnatte der, fordi der spøgede, og
store Ildflammer svævede omkring. Vel tilbød
hun ham sit Halsmykke for at vise sig Vei; dog
torde han ikke, og da det ved Solens Nedgang
tordnede, og der gik Ild af Gravhøien søgde han i
Angest af alle Kræfter til Skoven. Dette Syn
giorde derimod ingen Indtryk paa HERVOR; Hun