FOLKELIGE GRUNDTANKER

og Sølv og giøre Drikkebægere af, og skienkede
Manden af dem ved Giestebudet med Viin, hvori
var blandet deres Blod, gav ham deres Hierter
stegte at spise, og da han var bleven beskienket,
fortalde med gyselig Kulde sin tagne Hævn over
sine Brødre. ATLE truede hende da med at blive
steenet og brændt; men hun kom ham i
Forkiøbet, og ved Hielp af sin BRODER HOGNES
SØN NIFLUNG dræbde ham i sin Seng. For sin
Død bebreidede han hende, at hun havde drevet
Hevnen for vidt uden at betænke, at han i
Morgengave havde givet hende 30 gode Riddere
og 20 Piger foruden andre Mænd, og at hun
desuagtet ikke lod sig nøie, førend hun havde
faaet alle de Lande, KONG BUDLE havde eiet, og
agtede ikke, at hendes Svigermoder græd; Tillige
bad han hende om en hæderlig Begravelse,
hvilket hun holdt, men satte samme Tid Ild paa
Slottet, saa at alle indeværende Hofmænd for
ikke at indebrændes maatte hugge hverandre
ihiel. Efter alle disse Grusomheder kastede hun
sig for at drukne i Havet, men blev uskadt kastet
op ved REIDGOTHLAND, hvor da KONG JONAKUR
regierede, som hun ægtede og fødde 3 Sønner
HAMDER, SORLE OG ERPUR, der, ligesom alle
GINKUNGER, vare sorte som Ravne. Der
opfostredes og hendes DOTTER SVANHILLDUR
eller SVANHVIDE, som blev gift med den
SKAANSKE KONGE JORMUNDREKR eller
JARMERIK, der noget efter lod hende træde ihiel
af Heste. Da opvaagnede igien GUDRUNS
Hævnelyst. Hun reisde afsted for at hævne
hende med sine 3 Sønner, men havde den Sorg,
at de underveis bleve ueenige og dræbde ERPUR,
som var hende kierest. Da de derpaa havde
overvundet JARMEIK til Søes i ØRESUND,
opmuntrede hun dem til at beleire ham i hans
Fæstning, hvorved de vel overvandt ham, men
tilsatte tillige Livet, og da vare alle GINKUNGER
uddøde. See JORMUNDREKR!
GUDUR,
see VALKYRIER!