FOLKELIGE GRUNDTANKER

More documents

Recommendations

Info

udstafferede Mandskab, der alle vare prægtig udstafferede med forgyldte Skiolde. I sit eget Skiold havde han meget konstig ladet udgrave alle sine Bedrivter. Ved Ankomsten blev han prægtig modtaget og budet til Giest af sin Svigerfader, som, da han fik FENGES Død at vide, forskrækkedes meget; thi han var i Fostbrødre Lag med ham, og forbundet at hevne hans Død. Dog, for ikke selv at besmitte sine Hænder med Svigersønnens Blod, betiende han sig af, at hans Dronning nylig var død, og sendte AMLETH, at frie for sig til den SKOTSKE DRONNING HERMUNTHRUDA, der levede ugift, og havde saa strænge Kydskheds Begreber, at hun lod aflive alle sine Friere. Dog den uforsagte AMLETH drog derhen med to Hundrede af sine egne Folk og tre Hundrede af Kongens Trælle. Lit før han kom til hendes Bolig besluttede han, for Hestenes Skyld, at hvile i en Eng, hvor han faldt i Søvn ved en Bæks Raslen. Da Dronningen fik at høre, at der var fremmede i Nærheden for at besøge hende, udsendte hun nogle unge Folk at udspeide dem. Een af samme sneg sig ind i Leiren, borttog der AMLETHS Hielm og Skiold, samt Kongens Brev fra hans Hovedgierde og bragde begge Dele til Dronningen, som heraf fik Nys om AMLETHS Ærende. Dog Dronningen havde mere Lyst til en ung rask Mand som AMLETH, hvis Bedrivter hun kunde see af hans Skiold, udslettede derfor Brevet, og skrev i Stedet udi Kongens Navn, at hun skulde ægte AMLETH, og lod derefter Speiderne bringe det alt tilbage til Stedet, det var taget fra. AMLETH var vel imidlertid vaagnet, men lod dog, som han sov, og da Speideren bragde det borttagne tilbage, sprang han op, og fangede ham, skyndte sig derpaa til Dronningen og rygtede sit Ærende. Hun læste da Brevet, rosede AMLETH selv meget, men lastede hans Giftermaal, fordi hans Svigerfader, skiøndt Konge, var af Trælle–Æt; men hun selv derimod, sagde hun, var en fornemme Dronning, som kunde bringe ham et Kongerige til Medgivt. De holdte derefter Bryllup, og droge tilbage til ENGELLAND. Dog brugde AMLETH den Forsigtighed, at lade en Hær af 8000 Skotter følge efter. Hans første Møde der var hans Kone, som med forstilt Venlighed og Tilgivelse af hans Brøde modtog ham. Hendes Fader, Kongen,
anstillede sig meget venlig, og indbød ham til et prægtigt Giestebud, hvor Amleth vel indfandt sig med Brynie under sine Klæder og fulgt af 1000 Ryttere; men, da han kom ind af Porten, kastede Kongen et Spyd efter ham, som dog kun saarede ham let. Han begav sig da tilbage til sine Skotter, lod Kongen vide, hvorledes var tilgaaet med Brevet, som HERMUNTHRUDA selv havde forandret, og at han var uskyldig. Dog Kongen lod sig ikke formilde, forfulgde ham, og nedlagde nesten alle hans Folk. Desuagtet hialp AMLETH sig ud af Faren med sin sædvanlige Snildhed. Om Natten opreiste han sine faldne Folk, nogle støttede til Stene, andre til Pæle, og nogle paa Hestene, saa Engellænderne Dagen efter troede, at han havde faaet en stor Undsetning om Natten, og toge Flugten. Hvorpaa AMLETH satte efter dem, dræbde Kongen, og reiste med stort Bytte og sin Dronning tilbage til DANMARK, hvor han fandt sin Moder reent udplyndret af LEIREKONGEN REREK HNAUGVANBAUG, som AMLETH, der ikke troede sig ham voksen, derfor sendte til Foræring det bedste af sit bekomne Engelske Bytte. Dog kom AMLETH siden i Krig med ham, og dræbde deri baade ham og KONG HAN. Derefter overvandt og fældede han den JYDSKE KONGE HOTHER, hvorved han blev den mægtigste Regent i JYLLAND. Han overvandt og den mægtige SKAANSKE KONGE VALDAR, som flygtede for ham til UDAINSAKER. Endelig blev han udfordret til Strid af SOLVE KONGE I SIELLAND OG SKAANE, og af ham dræbt i et Søeslag udi ALRØE SUND VED HORSENS, og blev begravet i en Høi paa Marken ved Landsbyen AMELHEDE I CALLØE AMT I AARHUUSSTIFT. AMLETH er foruden sine mange Heltegierninger endnu bleven bekiendt i seenere Tider, da SHAKESPEAR fornyede hans Minde ved sit skiønne Sørgespil, og derved giorde baade helten og sig selv udødelig. Hans DRONNING HERMUNTHRUDA, uagtet hendes pralende Kydskhed og alle Lovter om trofast evig Kierlighed, overgav sig dog efter hans Død godvillig til HANS BANE SOLVE. AMSVARTNER, see FENRIS ULVEN!
Page 1 and 2: NORDISKE FOLKS Overtroe, Guder Fabl
Page 3 and 4: FORERINDRING. Den Grændse jeg har
Page 5 and 6: SAA, et Aag at bære i. STRANDHUG,
Page 7 and 8: forsvarsviis til Verks, gav kun sva
Page 9 and 10: være ukiendt. YRSA gav ham der den
Page 11 and 12: sig berolige, og derfor kaldtes GUL
Page 13 and 14: ALDEIGEBORG, ET STED I GARDARIKE ve
Page 15 and 16: ALFRUN, see ALE! ALFSBANE, see REGN
Page 17 and 18: forbandt sig med den fordrevne KONG
Page 19 and 20: kunde opdage Bedrageriet, da Affekt
Page 21: ustne Sværd, og Svinene, Flesket v
Page 25 and 26: ØEN BOLME VED HALOGALAND, og Brage
Page 27 and 28: HIALMARS Liig. ANGANTYRS KONE SVAFA
Page 29 and 30: ARINEFIA, DRONNING I JOTUNHEIM, ble
Page 31 and 32: ARTHUR overvandt ham, og underlagde
Page 33 and 34: nogensinde har været til. Brittern
Page 35 and 36: hverken mæt eller fastendes, hverk
Page 37 and 38: med Jord-Svampe og Nødder. Endelig
Page 39 and 40: HERTHA! Andre have holdt dem for et
Page 41 and 42: allehaande Ting, og blev dette anse
Page 43 and 44: NORGE i den berømte prægtige Temp
Page 45 and 46: BARRI, en SØN AF ARNGRIM OG EYVORA
Page 47 and 48: ved ham MODER TIL ODIN, VE, OG VELI
Page 49 and 50: og alle tilstædeværende, om de ki
Page 51 and 52: sin Fostermoders GREPPAs Horn, at h
Page 53 and 54: BILVISE, see BOLVISE! BIØRN OG HAN
Page 55 and 56: Tunge. Han var gift med GUDINDEN ID
Page 57 and 58: BRUNA-OLD, KALDTES DEN TID, DA MAN
Page 59 and 60: Ilden om hendes Bolig, og det torde
Page 61 and 62: CARL, FYRSTE OVER GULLAND, giftede
Page 63 and 64: giftede HELGE SIGRUN. Dog deres Lyk
Page 65 and 66: det heele Navn efter sig, i Steden
Page 67 and 68: derfor Aaret efter ved en lige Offe
Page 69 and 70: Underiordiske. 4 af dem, Øst, Vest
Page 71 and 72: EIGTIRME, EN HIORT, SOM LEVER AF TR
Page 73 and 74:
SVÆLGET var da saa let som Luft fo
Page 75 and 76:
søge sin Lykke ved det af Ynglinge
Page 77 and 78:
K. Hvad giorde du der, og hvor bega
Page 79 and 80:
Isen, men han selv ved Hielp af fø
Page 81 and 82:
Potten om, sigende: Saaledes dreies
Page 83 and 84:
Flode. Dagen efter vilde GØTHAR ve
Page 85 and 86:
FALHOFFNER, F. EN AF ASERNES HESTE,
Page 87 and 88:
mistvivlede nogensinde at faae den
Page 89 and 90:
Holm, hvor de frelsde deres Liv ved
Page 91 and 92:
ACHILS OG ULYSSES HELTEDAAD. I Vide
Page 93 and 94:
Han reiste ufortøvet afsted og fan
Page 95 and 96:
sit Endelig nær. De førde ham da
Page 97 and 98:
dræbte for hendes Øine, med Till
Page 99 and 100:
hun om 9 Nætter skulde komme til B
Page 101 and 102:
til Rolighed, kaldte han hende et v
Page 103 and 104:
KONG HIARNE, som i hans Fraværelse
Page 105 and 106:
FRIGGA, FIORGVINS DOTTER, Asernes
Page 107 and 108:
leve eenige om Hevn; Men aabenbar t
Page 109 and 110:
Herved som og ved sin gode Regierin
Page 111 and 112:
overvundet hans Ven THUBAR. Denne K
Page 113 and 114:
alle store og sterke og hedde alle
Page 115 and 116:
Hoved. Han blev nu og saa gavmild m
Page 117 and 118:
Veien, kom SVERTING til Giest hos F
Page 119 and 120:
endnu i Uvished, tog en Eed af dere
Page 121 and 122:
BRODEREN HARALD, da han neste Aar g
Page 123 and 124:
som laae i Skiul kom til Hielp, saa
Page 125 and 126:
FROSTE til STURLAUGR. Denne glæded
Page 127 and 128:
GADUR, see VALKYRIER! GALAR, see FI
Page 129 and 130:
Mod Foraaret gav Manden dem et Skib
Page 131 and 132:
denne Vandring og gav sig paa Reise
Page 133 and 134:
GEYRA, see VALKYRIER! GIALARHORN, E
Page 135 and 136:
GIUKE, EN NIFLUNGISK KONGE GIFT MED
Page 137 and 138:
saa gamle, at de levede mange Mænd
Page 139 and 140:
ham af FRODE og ERIK tilføiede For
Page 141 and 142:
var hendes forhadte Frier, vilde fl
Page 143 and 144:
tilligemed ALFHILD, som STERKODDER
Page 145 and 146:
Tæer sat uden for; Samme blev saa
Page 147 and 148:
og Sølv og giøre Drikkebægere af
Page 149 and 150:
BILDE OG BRODDE i Foreening med KON
Page 151 and 152:
Overtalelser paa at afholde deres M
Page 153 and 154:
sit SVÆRD GRAM, og huggede dermed
Page 155 and 156:
GYPUR, see EIGTHIRME! GYRITHE, EN D
Page 157 and 158:
og Dievelskab. Da de Natten efter t
Page 159 and 160:
ham Ulykke i Krigen, om han fortsat
Page 161 and 162:
HADDING, flyede om Natten alleene d
Page 163 and 164:
Nogle Danske Ord, som HÆLVEI, HÆL
Page 165 and 166:
hun vilde følge den i Døden, som
Page 167 and 168:
Hielp med det Gode, og derimod trol
Page 169 and 170:
HANUNDA, HAR, EN HUNNISK PRINDSESSE
Page 171 and 172:
kom til LEIREKONGEN FRODE 3 HOF og
Page 173 and 174:
HEIDREKR lod sig vel at sin Broder
Page 175 and 176:
efter hendes Faders HAKEs Raad selv
Page 177 and 178:
Spørgsmaal, som HEIDREKR med sin s
Page 179 and 180:
Beskytter overladt til sig selv, og
Page 181 and 182:
hans DOTTER SVAFA. HELGES BRODER HE
Page 183 and 184:
hende Kierlighed og Troskab; hvorpa
Page 185 and 186:
Maade at faae hende i sin Vold, da
Page 187 and 188:
var misfornøiet med Faderens heden
Page 189 and 190:
Ærender paa Jorden, som han hurtig
Page 191 and 192:
travede om mellem Ilden til den st
Page 193 and 194:
atter slaget, og flyede til den eft
Page 195 and 196:
tilligemed hans 2 DRONNINGER HILLDU
Page 197 and 198:
Herover udfordrede HIORVORDR ham at
Page 199 and 200:
egaaet paa HIMLEN og JORDEN, og øn
Page 201 and 202:
HOLGE eller HALOGE, see LOGE! HOLMG
Page 203 and 204:
MIMRING eller MIMER i FINMARKEN eie
Page 205 and 206:
Paa Hiemveien herfra mødte han BAL
Page 207 and 208:
sine Skoe, som han meget hurtig kun
Page 209 and 210:
overvundet. Dog blev han tillige fo
Page 211 and 212:
HRUTNESIA, EN HEKS KONE, som kom ti
Page 213 and 214:
HVIT, KONGE VEGTAMS DOTTER ANGELA,
Page 215 and 216:
Endelig døde han paa LANGELAND, og
Page 217 and 218:
ikke mere kunde udholde det, saa de
Page 219 and 220:
Herres Grusomhed endelig skulde fal
Page 221 and 222:
ekrigede dem. Dette Navn bruges til
Page 223 and 224:
Masten, hvilket var GRYDURS Giernin
Page 225 and 226:
ebreidede Dronningen hendes grove O
Page 227 and 228:
efter nogen Omflakken derefter Stam
Page 229 and 230:
af Navnene Risers og Jetters Betydn
Page 231 and 232:
KÆNUGAARD, EN DEEL AF GARDERIKE I
Page 233 and 234:
KVASER, EN OVERMAADE VIIS MAND, sky
Page 235 and 236:
siden deraf LANGOBARDER. Efter andr
Page 237 and 238:
LIF, SE LYF! LINGE, SEE FENRISULVEN
Page 239 and 240:
han kom meget hurtig afsted over La
Page 241 and 242:
indsluttet i en Kiste, hvor han maa
Page 243 and 244:
havde han givet alle tilstædevære
Page 245 and 246:
LORMA, ET OVERMAADE DEILIGT FRUENTI
Page 247 and 248:
hende var Fader til mange RIISER i
Page 249 and 250:
guddommelig Dyrkelse, men, da ODIN
Page 251 and 252:
MODE, EN SØN AF THOR OG EN KÆMPE-
Page 253 and 254:
Mennesker, og dette var Aarsagen hv
Page 255 and 256:
for at faae gode Raad af ham til si
Page 257 and 258:
I hans Regierings Tid nød UPSALA R
Page 259 and 260:
Disse NORS Erobringer gave NORGE en
Page 261 and 262:
ODDO, O. EN SØNNESØN AF LEIREKONG
Page 263 and 264:
Fabler og Eventyrer fortælles og o
Page 265 and 266:
Livet, som havde saameget godt i ve
Page 267 and 268:
Plads i VALHALLA. Undertiden tog ha
Page 269 and 270:
ODIN NAVN OG DYRKELSE har vidtløft
Page 271 and 272:
OKOLM, ET STORT LANDSKAB, HVORI GIM
Page 273 and 274:
at regiere som JARL. Dog endda havd
Page 275 and 276:
OMUND, EN SØN AF DEN SKAANSKE KONG
Page 277 and 278:
og sin Arms Styrke. Kied af HRAFNIS
Page 279 and 280:
Vidtløftigheder endelig bevægede
Page 281 and 282:
QVÆNER, ————— Q. EN FINS
Page 283 and 284:
SLANGEN, SAMT GUDERNES ØVRIGE FIEN
Page 285 and 286:
RAVNEGUD, REF, see ODIN! EN SØN AF
Page 287 and 288:
VIFIL, stedse beskiermede dem mod F
Page 289 and 290:
og angrede ham snart hist snart her
Page 291 and 292:
Skibe, som han lod bygge paa LIDUN
Page 293 and 294:
dem til at vogte Kvæg. For at befr
Page 295 and 296:
RERER, see VOLSUNG! REUDIGNER, ET A
Page 297 and 298:
den. Den ulykkelige RINDA faldt en
Page 299 and 300:
RØTH, EN DANSKER, OPSATTE SIG IMOD
Page 301 and 302:
lykkelig mod SAXERNE. Ved denne Tid
Page 303 and 304:
fortsatte ubehindret sin Reise indt
Page 305 and 306:
ROSTA, en af VALKYRIERNE! ROSTIOPH,
Page 307 and 308:
SÆGER, SÆR, DEN SAA, SOM BIL OG H
Page 309 and 310:
smelte bløde Billeder og tillave E
Page 311 and 312:
ortførde, og beholdt derefter til
Page 313 and 314:
slet, ikke torde forsinke sig, men
Page 315 and 316:
yttede hun Ham med en Troldkone, so
Page 317 and 318:
forelskedes i, og for at faae hende
Page 319 and 320:
Moder GRIMHILLDUR gav ham en Elskov
Page 321 and 322:
BORGHILD, og dræbde sin Rival, ble
Page 323 and 324:
OTTAR bekriget, overvundet og forja
Page 325 and 326:
ham de græsseligste Piinsler, see
Page 327 and 328:
SKIOLDUNGA HAV, see SKIOLD! SKOFNUN
Page 329 and 330:
forestillede hende, hvor meget bedr
Page 331 and 332:
HLER (LÆ), uden hvis Tilladelse ha
Page 333 and 334:
SNOTRA VAR HOS ASERNE GUDINDE FOR D
Page 335 and 336:
alle deres Folk, og da vare alle GI
Page 337 and 338:
Eiendomme, faae Seier i hver Strid,
Page 339 and 340:
kommen i Døren, den heele Bagdeel,
Page 341 and 342:
gik han til LEIRE, svarende underve
Page 343 and 344:
STIFLA, see OLUF ELLER THROND! STOR
Page 345 and 346:
SVAFURLAMI, EN SØN AF SIGURLAMI, K
Page 347 and 348:
for at drage det ØSTGOTHISKE RIGE
Page 349 and 350:
plyndrede dem, og voldtog hans Syst
Page 351 and 352:
at lette ODIN, udsatte alle de kar
Page 353 and 354:
og da LOKE var bleven sin Byrde kvi
Page 355 and 356:
med en Hammer. Han holdes og for TO
Page 357 and 358:
sig i Færd med Madposen, men kunde
Page 359 and 360:
sagde UTGARDELOKE, siden I dog ere
Page 361 and 362:
GEIRRAUDR! Eengang kom THOR silde o
Page 363 and 364:
Hende gav han de andre Systres Arv,
Page 365 and 366:
paa ULLERAKER, hvor hun lod sig kal
Page 367 and 368:
paa Røsten, gav ham herlige Forær
Page 369 and 370:
hvo som giorde Løvte at dræbe KON
Page 371 and 372:
var THOR, som dræbde alle, han kun
Page 373 and 374:
forelægge ham ved denne Leilighed
Page 375 and 376:
og POKULEREDE PAA EPIKURÆISK, og h
Page 377 and 378:
TROLDKONE til at fortrylle VANLAND,
Page 379 and 380:
UDAINSAKR (UDØDELIGHEDS LAND), VE,
Page 381 and 382:
Denne blev derefter dræbt af den
Page 383 and 384:
da begge Prindsesserne, drog med de
Page 385 and 386:
VIDRER, VIFIL, VIFIL, see ALFADER!
Page 387 and 388:
VINO, dem dog ved Bægerne til at l
Page 389 and 390:
Gunst og Gave atter indsmigrede sig
Page 391 and 392:
undredes over ROLFS MÆNDS TROSKAB,
Page 393 and 394:
foragtet af alle endelig blev indeb
Page 395 and 396:
erømte MIMER, og den Brønd hos Gu
show all

FOLKELIGE GRUNDTANKER

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?