FOLKELIGE GRUNDTANKER

saae med Forundring den Fart, han gav Skibet,
og sagde noget efter, at de nu vare paa det
beleiligste Sted til at fiske. Dog paastod THOR, at
de maatte længer ud. De roede derefter endnu et
godt Stykke, men da blev Kæmpen bange, og
forestillede ham den Fare, de vare i for den store
Slange. Dog roede THOR endnu ubekymret noget
længer, tog derefter en Fiskerlinie, satte
Oksehovedet derpaa, og kastede den ud.
MIDGAARDSSLANGEN beed paa, fik Anglen i
Munden, og begyndte at bevæge sig af alle
Kræfter. THOR maatte holde sig fast ved
Aaretoldene, og trak Uhyret op med saa stor
Magt, at han tradde Hul igiennem Skibet, kom til
at staae med Fødderne paa Havets Bund, og
kastede skrækkelige Øiekast til Slangen, som
imidlertid rækkede Hovedet op over Havet, og
spyede Ild og Gift paa ham. Da nu Kæmpen saae
sit Skib læk, og sig selv i Fare for at drukne, skar
han Fiskelinien over, saa at Slangen, just som
THOR vilde til at slaae den med sin Hammer,
dumpede ned i Havet igien, hvor THOR skal have
knuset dens Hoved, dog uden at kunde dræbe
den. Men var Slangen undgaaet ham, maatte
YMER i dens Sted føle hans Hævn. THOR slog til
ham med knyttet Næve, saa at Hovedet af ham
faldt i havet, som THOR derefter vadede
igiennem hiem. THOR havde og en Strid med
KÆMPEN HRUGNER, som han vel dræbde, men et
Stykke af det hein, som Kæmpen brugde til
Værge, og havde slaaet itu mod hans Hammer
(SEE HRUGNER!) blev siddende fast i hans
Pande, og kunde efter Hiemkomsten ved ingen
Magt faaes løs. Da kom en VALFRE GROE,
ØRVANDEL DEN KLOGES KONE, og sang GALDRER
over ham, hvilken Kur og var saa kraftig, at
Heinen alt løsnedes noget. THOR vilde da glæde
hende ved gode Tidender om hendes Mand, som
han havde befriet af JOTUNHEIM, og kastet hans
eene Taa, der var frossen af, paa Himlen, og
giort til en Stierne (See mere ved GROE!), men
Konen blev derover saa overvættes glad, at hun
glemde al sin Latin, og THOR maatte siden
bestandig bære Heinen i Panden. Hvorledes han
ligeledes kom efter LOKES Løvte til
GEIRRAUDURS GAARD, og der knusede Ryggen
paa GEIRRAUDURS DØTTRE, og hug ham selv fast
til Veggen med en gloende Jernstang, see