FOLKELIGE GRUNDTANKER

erømte MIMER, og den Brønd hos Guderne har
under sig de forbigangne Tings eller URBARS
BRØND, som NORNERNE opholdt sig ved.
Paa YDRASILS Grene sidder en ØRN, som
veed mange Ting, og mellem dens Øine en HØG
kaldet VEDURFOLGNER. En liden Orm
RÆTATOSKUR (RATETOSK) kryber stedse op og
ned af Træet, og bærer Avindsord mellem ØRNEN
og den i HURGELMER LIGGENDE DRAGE
NYDHOGGUR. I Grenene paa Træet løbe 4
HIORTE, og æde dets Knopper. De kaldes DAINN,
DUALINN, DUNEIR OG DYRATHROR.
YLGUR,
EN AF DE ELLEVE NIFLHEIMS FLODER, SOM HAR
SIT UDSPRING FRA BRØNDEN HUERGELMER.
YME ELLER YMER,
EN FORFÆRDELIG STOR KÆMPE, avlet af de
Dunster, som NIFLHEIMS IISPARTIKLER, der fik
Aaerne ELIVAAGAS GIFT til at fryse, og
MUSPELSHEIMS VARME frembragde. Disse
Dunster samledes til Draaber, og deraf blev
YMER, der var meget ond som hans hele Afkom.
Da han eengang sov, kom han i en sterk Sveed,
og avledes deraf under hans venstre Arm et Par
Mennesker. Desuden besvangrede hans ene
Been det andet med en Søn, og disse bleve
Stamfædre til den Kæmpeslægt, som kaldtes
HRIMTHUSSER. Ymer havde sin Næring og
Ophold af KOEN OEDUMLES (AUDUMLAS) YVER.
Endelig blev han dræbt af BORES Sønner (efter
andre af AURGELME), og af hans Saar løb saa
meget Blod, at alle HRIMTHUSSER druknede deri.
Kuns den eneste BERGELMER undgik med sin
Familie i et Skib den almindelige Ødeleggelse
(see BERGELMER!). BORES SØNNER trak derefter
YMERS LEGEME UD I GINUNGAGAP (det store
Havsvælg), og giorde deraf JORDEN. Hans Blod
blev Vand og Hav, hans Been Bierge og hans
Tænder Stene og Klipper. Af Hovedet giorde de
HIMLEN, der omgiver JORDEN, delede den i 4
Dele, og satte ved hvert Hiørne en DVERG for at
bære den. Disse kaldtes ØST, VEST, SYD og
NORD. Derefter toge de Ild fra MUSPELSHEIM,
satte HIMLEN oven og neden for JORDEN at