FOLKELIGE GRUNDTANKER

VON,
EN AA, som FENRISULVEN ligger bunden i indtil
RAGNAROKR.
VORTIGERN ELLER GUORTIGIRN,
KONGE OVER BRITTANERNE I ENGLAND, kom i
stor Knibe ved PIKTERNES og SCOTERNES
Overfald, og nødtes at søge Hielp mod dem hos
ANGLER, SAXER OG JYDER. disse kom og under
de to bekiendte BRØDRES HENGSTS OG HORSAS
Anførsel til ENGELLAND, hvor VORTIGERN først
indrømmede dem ØEN TANET, men til sin store
Ulykke. SAXERNE sloge straks SKOTERNE,
hvorpaa HORS med sine Folk blev af
GUORTIGERN lagt til Landværn i
NORTHUMBERLAND. Efterhaanden lokkede disse
fremmede under adskillige Forevendinger en stor
Sværm af deres Landsmænd over, blant hvilke og
HENGSTS deilige DOTTER RAVEN. Hende blev
VORTIGERN ved et Giestebud, da hun paa Knæe
drak ham til af et Guldbæger, forelsket i, og
begierede hende af Faderen. Han fik hende, og
dog paa Vilkaar at indrømme de fremmede
LANDET KENT, og holdt Bryllup med hende
samme Aften, men paadrog sig og ved denne
Forbindelse med et hedenskt Fruentimmer sine
Børns og Undersaatters Had. Han tillod og
hendes Fader at lade hente flere fremmede. Alt
dette opirrede hans Undersaatter, saa de under
hans tappre SØNS VORTIMERS anførsel bekrigede
ANGLERNE. Den uduelige VORTIGERN brød sig om
ingen af Parterne, og var lidende Tilskuer ved
alle de Ødelæggelser og Grumheder, som
anrettedes af begge. Da hans SØN VORTIMER i
denne Strid var faldet, lod HENGST, som han
vilde indgaae Forlig, og indbød VORTIGERN med
de fornemmeste Brittiske Anførere til Forsamling
og Giestebud i SALISBURY. Der lod HENGST
forrædersk dræbe 300 af de fornemmeste, og
slap kun VORTIGERN løs paa Vilkaar, at han
maatte overlade dem MIDDELSEX, ESSEX OG
SUSSEX. Dog bleve de derfor ikke fredeligere.
HELE VORTIGERNS LIV VAR EN KIEDE AF
ULYKKER OG UROE, hvori han selv ved Ladhed og
slet Regiering var Skyld. Tilsidst maatte han flye
til CAMBRIEN (CORNWALL), hvor han hadet og