FOLKELIGE GRUNDTANKER

guddommelig Dyrkelse, men, da ODIN efter
FRIGGAS DØD kom tilbage, maatte han vige
Pladsen, og blev ihielslaaet i FYHN. Hans Legem
udgav derefter saa giftig en Stank, at alle som
nærmede sig, bleve smittede og døde, saa at
Indvaanerne nødtes til at grave ham op, og slaae
en spids Præl igiennem Kroppen, og dermed
ophørde Plagen. Man har Aarsag til at troe, at
han er den samme som OLLER.
MIMER,
EN ASER, SOM AF ODIN, DA HAN GIORDE FRED OG
FORBUND MED VANERNE, blev givet dem i
Mandsskifte tillige med HEINER i Steden for NIOR
den rige og hans Søn FREYR. MIMER var en
overmaade viis og forstandig Mand, men blev af
VANERNE, som af HEINERS DUMHED troede sig
bedragne ved Mandeskifte, dræbt, og hans
Hoved sendt til ODIN, som balsamerede det og
læsde GALDRER derover, saa der kunde give ham
Svar, og blev af ham spurgt til Raad i alle
tvivlsomme Tilfælde, hvorfore han og bestandig
førde det med sig.
MIMER, MYMER eller MIMRING,
EN BERØMT KLOG MAND OG EIER AF EN KILDE I
HRIMTHUSSERNES LAND. Denne Brønd laae under
den eene Rod af TRÆET YDRASIL, og begavede
alle, som drak deraf, med stor Viisdom. Af denne
drak MIMER hver Morgen, og kom derved til den
store Forstand, der saa meget udmærkede ham.
ODIN fik Lyst til dette Vand, kom til MIMER og
forlangede at drikke deraf. Han opnaaede og sit
Øiemeed, dog imod at GIVE MIMER SIT EENE ØIE,
efter hvilken Tid han bestandig var eenøiet.
Denne MIMER skal have boet i FINMARKEN og
eiet et fortryllet Armbaand, der forøgede Eierens
Midler, og desuden et Sværd, der var det
eeneste HALVGUDEN BALDER kunde dræbes med.
Begge Dele bleve ham berøvede af BALDERS
FIENDE DEN JYDSKE KONGE HOTHER, som efter
sin SVIGERFADERS KONG JØFURs Raad drog til
FINMARKEN ad en lang besværlig og kold Vei,
der blot kunde passeres i en Slæde med Rensdyr
for, forraskede MIMER om Natten, og aftvang
ham baade Sværd og Armbaand.