FOLKELIGE GRUNDTANKER

ham Ulykke i Krigen, om han fortsatte den.
Desuagtet angreb han næste Dag Fienderne, og
leed et stort Nederlag. En lige Røst spaaede
næste Nat GOTHERNE Seier. De angrebe da de
DANSKE, og i dette Slag saae man ved Stiernelys
om Natten et stort Særsyn. To gamle skallede
ualmindelig grimme Mænd (2 af begge FOLKES
GUDER) Bievaanede Striden hver paa sit Partie.
HADDING blev da overvundet, og flyede til
HELSINGELAND, og havde der stedse Ulykken i
Hælene. Da han eengang udmattet af Solens
Heede vilde bade sig i Vandet, traf han et
ubekiendt sælsomt Dyr, som han efter megen
møie dræbde, og lod slæbe i Leiren. Da han gik
og glædede sig herover, mødte ham en Kone,
som spaaede ham alle muelige Ulykker, fordi han
havde dræbt dette Dyr, i hvis Ham en af Guderne
havde forstukket sig. til Vands skulde vind og
Veir forfølge ham, til Lands ethvert Hus falde
over ham. For at afvende al denne Modgang,
giorde han GUDEN FRØE (FREYR) et stort Offer af
sort Kvæg, hvorved han formildede Guderne, og
havde derefter et behageligere Eventyr i NORGE
ved at befrie PRINDSESSE RAGNILD en Dotter af
KONG HAKON PAA NITHERSØEN fra en slem Jette,
hun var forlovet med. Efter den Tids galante
Respekt for Fruentimmer og deres Friehed drog
han derhen, og nedlagde Jetten i Tvekamp, men
fik selv mange Saar, og blev lægt af
Prindsessen, som ikke kiendte ham; men havde i
Sinde at belønne sin Ædelmodige Befrier, og for
ved Leilighed at gienkiende ham lagde sin Ring i
et af hans Saar paa det eene Been, og, da hun
nogen Tid efter skulde ved et til den Ende
anrettet Giestebud vælge en Mand blant hendes
mange tilstædeværende Friere, ledte hun efter
Ringen hos dem alle, og da hun fandt den hos
HADDING, omfavnede ham straks, og blev hans
Kone. Medens han endnu opholdt sig med hende
i NORGE hendedes ham et underligt Eventyr. En
Aften, da han sad til Bords med hende, saae han
en Kone, som bar nogle grønne Urter, stikke
Hovedet op af Jorden for ved Arnesteder, og
spurgde, paa hvad Sted saa grønne Urter
voksede om vinteren, og, da Hadding fik Lyst til
at vide det, svøbde hun ham i sine Klæder, og
førde ham med sig under Jorden. Han kom da
med Gudernes Tilladelse ned til VALHAL eller de