FOLKELIGE GRUNDTANKER

efter hendes Faders HAKEs Raad selv Dom,
skildte sig fra hende, men beholdt hendes
medbragte Skatte, og under Livsstraf forviisde
Trællen, see OLUFA! Derefter krigede han mod
HUNNERNE, overrumplede deres KONGE HUMLE,
saa han maatte flye, plyndrede Landet og
bortførde en Mængde Rigdomme tilligemed hans
DOTTER SVAFA; men, da hun var frugtsommelig
ved ham, sendte han hende hiem igien til HUMLE,
hvor hun fødte den ved sin Arvekrig mod
HEIDREKRS SØN ANGANTYR bekiendte LAUDUR.
Han bortførde siden paa et Tog til FINLAND en
Pige SIFKA af ugemeen Skiønhed, og tog hende
til Frille. Derefter gav han sig i Færd med sin
Naboe den mægtige og af alle for lykkelig priste
KONGE ROLLAUG I GARDERIKE, og lod ham ved
Gesandter bede om hans 2 Aars Søn HERLAUG til
Opfostring, som ROLLAUG og efter sin DRONNING
HERBORGS Raad lod følge med for ikke at giøre
sig den hævngierrige HEIDREKR til Uven.
HEIDREKR opforstrede ham da i 5 Aar trolig, og
yndede ham meget saavelsom og SIFKA. Derefter
drog han i Strid i ØSTERLEDEN, landede i
GARDERIKE, og var til Giest hos ROLLAUG.
Adskillige mindte ham om sin Faders Raad, og
fraraadede ham det. Men just derfor drog han did
og delede sine Folk i 3 Hobe, af hvilke han lod
den eene blive til Skibenes Bevogtning, den
anden tog han med til Giestebudet, og den tredie
lagde han i Baghold i næste Skov, og kom med
SIFKA til Giestebudet, hvor de bleve vel
bevertede. Dagen efter droge de paa Jagt. Ved
Hiemkomsten spurgde HEIDREKR om HERLAUG,
og fik til Svar af Faderen, at han var nok ude at
leege med de andre Drenge. HEIDREKR var heele
Dagen i ondt Humør, lagde sig om Aftenen tidlig
med SIFKA, som i Sengen spurgde om Aarsagen
til hans Tungsind. Tvertimod sin viise Faders
Raad betroede han hende da, at han paa Jagten
havde dræbt et Vildsviin med THYRSING, hvilket
fortryllede Sværd vilde efter Sædvane, da det
eengang var draget, have Mandeblod, hvorfore
han havde dræbt HERLAUG dermed; Men bad
hende at tie med denne Hemmelighed, da
ROLLAUG endelig, om han fik det at vide vilde
lade ham dræbe. Dog forraaede SIFKA den heele
Sag Dagen efter til DRONNING HERBORG, og hun
til sin Mand ROLLAUG, som lod sine Folk væbne