FOLKELIGE GRUNDTANKER

samme den uforfærdede Gud og TYR, og de
dræbe da hverandre indbyrdes.
GEFION,
EN ASEKONE, kom mod ODIN og hans Følge til
NORDEN, og blev af ODIN sendt ud for som en
veifarende Kone at besøge den SVENSKE KONGE
GYLFE og opdage, om SVERRIG var saa godt et
Land, som Rygtet afmalede. Hun kom saaledes
som befalet til GYLFE, der til Belønning for
hendes liflige Gang skienkede hende saa megen
Jord, som hun i en Nat kunde pløie med et Par
Stude. Hun reisde da Nord i Landet til
JOTUNHEIM, og avlede der med en RISE nogle
forfærdelige store og stærke Sønner, som hun
tog med til SVERRIG og spændte for Ploven.
Disse rykkede da saa sterkt, at de reve et stort
Stykke Jord ud i Havet, som blev til den ØE
SIELLAND, og paa Stedet, hvor Jorden var
udrevet blev den Søe laager, og er det i den lavt
Vand, hvor der er Sletter i SIELLAND, og dybt
hvor SIELLAND har Høie. Dette Land beholdt hun
som Eiendom, giftede sig derefter med ODINS
SØN SKIOLD, som fik det i Medgivt, og blev
derved Herre af Landet.
GEFION, GEFFION eller GEFIONE,
EN AF ASERNES STORE GUDINDER, LEVEDE I
BESTANDIG JOMFRUEDOM, troedes at kiende
Skiebnens Beslutninger ligesaa godt som ODIN,
beskytter de kydske Piger i Livet, og tager dem
til sig efter Døden. Hun var og med Guderne til
Giestebud hos ÆGER, blandede sig i det der
opkomne Klammerie med LOKE, vilde styre til
rette mellem ham og BRAGA, men til sin egen
Skade, thi LOKE bebreidede hende at hun havde
sovet hos en ung Karl, og kastet Laaret over ham
for et Spænde.
GEIRRAUD og AGNAR,
VARE SØNNER AF KONG HRANDUNG I GOTNALAND.
Da de eengang vare ude paa Fiskerie,
overfaldtes de af en Storm, og leede Skibbrud
ved et ubekiendt Land, hvor de antraf en Bonde
og hans Kone, som de overvintrede hos. Konen
yndede meest AGNAR, men Manden GEIRRAUD.