FOLKELIGE GRUNDTANKER

GROTTE, der tillige malede alt hvad man sang
dem for, hvilke sange deraf kaldtes
GROTTESANGE. Efter FRODES Befaling maatte de
male Guld og Fred; dog plagde han dem med at
male saa uophørlig, at den øverste Steen gik itu,
og de Stakler ikke fik meere Soveroe, end
Giøgen tier om Natten. Dette strenge Arbeide
søgde de at blive kvit, og ved deres Tryllevers
opvakde FRODE FIENDER, af hvilke SØERØVER–
KONGEN MYSING om Natten overrumplede og
dræbde ham. Blant det øvrige Bytte bortførde
MYSING FENIA, MENIA og GROTTE, og befalede
dem om Borde at male Salt. De adløde en Stund
men kuns alt for vel. Paa MYSINGS Erindring om
at vedblive Arbeidet, bleve Skibene fulde af Salt,
hvis Tyngde nedstyrtede dem med Folk og alt i
Havet, som heraf endnu i denne Dag er Salt.
FENRIS,
see JARNVIDUR!
FENRISULVEN,
en SØN AF LOKE LAUFEIASON OG RISEN
ANGERBODE, var straks efter Fødselen det
slemmeste og glubskeste Uhyre og blev mod
Gudernes Vidende opdraget i Kæmpernes Land.
Guderne vidste, at dette Dyr skulde eengang
blive en af de fornemmeste Aarsager til deres
Undergang, hvorfore ALFADER lod det hente til
HIMLEN, men den var allerede da bleven saa
glubsk, at ingen GUD vovede sig til den eller
torde give den Æde uden alleene TYR. Her
voksde den umaadelig og kom til forfærdelig
Størrelse og Kræfter. Frygt bevægede da
Guderne til at lade giøre overdentlig sterke
Fodbaand kaldet LÆDING, hvormed de under
Skin at see en Prøve af hans Kræfter overtalede
den til at lade sig binde. Dyret sine Kræfter
bevidst lod sig overtale, og viistde snart, hvor vel
grundet Frygten var, da han uden Møie
søndersled Baandet. De lode da giøre et andet
langt sterkere, kaldet DROMA, overtalede den
ligeledes til at prøve det, men endog dette kunde
ikke modstaae Ulvens Magt. Neppe havde han
faaet det paa, førend han rystede sig, slog
Fodbaandet mod Jorden, spillede med Beenene,
saa Stumperne fløi omkring, og Guderne nesten