FOLKELIGE GRUNDTANKER

mange Friere; men Kongen bad ham selv komme,
fordi INGEBORG selv skulde udsøge sin Mand.
Han kom ogsaa, og opholdt sig der nogen Tid
under Navn af SNÆKOLLUR. Men den Dag
Thinget skulde holdes, klædde han sig kongelig,
og reisde til Thinge med meget Folk. Kongen
spurgde om hans Navn. Han foresnakkede ham
da, at han hedde SNÆKOLLER, og andet meer.
Derefter kom Prindsessen. Hun sagde straks: at
hun kiendte ham meget vel, og nævnede ham
ved Navn. Thinget sluttedes, og FRADMAR drog
til sine Skibe, seilede med dem ud til nogle Øer,
lagde dem der op, tog Kiøbmands Klæder paa,
gik til Staden til Kongens Sal og under Navn af
GESTER begierede Frikost Vinteren over, og, da
det var ham tilstaaet, forblev der, og vandt hver
Mands Yndest. Han søgde ofte Leilighed at
komme i Fruerstuen, men stedse forgieves. En
Dag, da han var gaaet et lille Stykke Vei fra
Staden, hørde han Folk tale under Jorden, og
saae, at det var Trolde. Disse fik han til at giøre
sig spedalsk, dog saa, at Sygen skulde forlade
ham, naar han forlangede. Dette skeedte. Han
gik da til Prinsessens Fruestue. Dog hvor elendig
han end var tilredt, kiendte Prinsessen ham
straks, saa FRADMAR maatte gaae til Troldene
igien, og skilles ved Sygdommen. Derefter brød
han sig om ingen Ting meer, da han en Dag
mødte paa en Sti i Skoven en stor Mand, som
med begge Hænder holdt paa Maven, erfarede,
at det var hans FOSTERBRODER GUTTORM,
glædedes over Mødet; men, da han saae at hans
Indvolde hængde ud, og erfarede, at han
saaledes var tilredt af Sørøveren SNÆKØL, som
havde overfaldet og udplyndret ham, bragde
FRADMAR ham til Byen til Plankeværket om
INGEBORGS FRUERSTUE, efterat han i Forveien
havdde lovet trolig at gaae ham tilhaande.
Prindsessen modtog med Velvillie den elendige
Stakkel, bragde ham i sit Sygehus, da hun hørde,
han var af STURLAUGS Mænd, og helbredede
ham. En Dag, hun var gaaet til Kongen, og
GUTTORM mesten var helbredet, praktiserede han
FRADMAR ind i Fruerstuen. Prindsessen, da hun
kom igien, og saae hans Saar, duttede ham paa
at have været ude. I det samme sprang FRADMAR
frem, og kysde hende. Dette tog hun ilde op, bad
dem skynde sig bort, at de ikke skulde blive