FOLKELIGE GRUNDTANKER

være ukiendt. YRSA gav ham der den bekiendte
VIGGO eller VOGGO til Opvartning (See VIGGO),
og gav ham desuden ADILS bedste Kostbarheder
tilligemed Ringen SVIAGRIS; men herover kom
ROLF i stor Fare. ADILS eftersatte ham, og han
reddede sig kun ved at strøe paa FØRRISVOLD de
erholdte Skatte, tilligemed Ringen, hvorved han
forførde den gierrige ADILS til at staae af Hesten,
og slap af Faren (see ROLF).
ADILS blev holdt for en stor Troldmand, var
meget overtroisk, hengiven til den OTHINISKE
Gudstieneste, og ofrede jevnlig til Guderne. Han
holdtes for sin Tids bedste Rytter, og holdt meget
prægtige Heste, af hvilke han forærede en, som
kaldtes RAVN, og havde tilhørt den Norske Konge
ALI, til Kong GODSGIEST paa HALOGOLAND, som
ved den tilsatte Livet. Denne smukke Konst, som
ADILS var saa stolt af, kostede ham og tilsidst
Livet. Han sirede eengang et prægtigt TISARBLER
eller Gude–Offer, og reed efter de Tiders Skik
omkring i Templet eller DISARSALEN paa sin Hest
SIØNGER. Da snublede Hesten med ham. Han
slog Hovedet itu mod en Steen, saa Hjernen faldt
ud, og det blev denne virkelige store Mands
Bane.
ÆGER,
EN SØN AF KONG FORNIOTUR i JOTUNHEIM,
Broder til KAR og LOGE, kaldtes og HLER og
HLER–ÆGIR, var en mægtig Kæmpe, forlod sit
Fødeland, og boesatte sig med en Deel JOTER
paa en Øe i KATTEGAT, som endnu efter ham
kaldtes HLESSØE (HLERSØE), har og ventelig
forhvervet sig et anseeligt Herredømme i
Danmark, hvilket kan sees af hans Handeler med
den Jydske Konge SNIO (see SNIO og RØTH!).
Han blev og ventelig efter en gammel Gud af
samme Navn, anseet og dyrker som en Gud. I
hans Tid kom ODIN med sine Aser ind i Norden.
Det store Rye om disse fremmede Giester,
bevægede ÆGER at giøre en Reise til ASGAARD,
at besøge Aserne og indhente Efterretning om
dem. Disse underrettede i Forveien om hans
Komme og Ærende, grebe begjerlig Leiligheden
at sætte sig i Anseelse, satte sig i deres
Høisæder, modtoge ham med af den af dem
indførte i vor Norden endnu ubekjendte Pragt, og