FOLKELIGE GRUNDTANKER

hverken mæt eller fastendes, hverken eene eller
fulgt af noget Menneske. Hun lovede at komme
Dagen efter, og visde ved denne Leilighed lige
saa megen Forstand som Ynde; thi hun begav sig
Dagen efter til Kongens Skib, fulgt allene af sin
Hund, indsvøbt i et Fiskegarn, hvorover hun
havde viklet sit lange Haar, og for ikke at være
fastendes, havde hun bidt i et Løg. Da hun kom
til Skibet vilde hun ikke gaae om Bord, før efter
erholdet frit Leide for sig og Følge. Dog blev det
maadelig holdt; thi, da Hunden beed REGNER i
Haanden, blev den paa hans Befaling slaaet
ihiel. Kongen blev saa forelsket, at han gierne
straks havde tilfredsstillet sine Begierligheder,
men KRAKA paastod i Følge det givne Leide, at
vende urørt tilbage. Pynt og THORAS egne med
Guld og Sølv virkede klæder kunde heller ikke
forføre hende. KRAKA vilde paa ingen Maade
blive Natten over hos sin Elsker, men hun drog
bort, sigende til REGNER: hun vilde alt eller intet,
være hans Dronning, men ingenlunde Boelskab,
skylde sin Lykke til Kierlighed og ikke til
Herkomst, som hun derfor fordulgde, og, at han,
om han virkelig havde hende kier, erindrede
hende endnu, skulde komme igien om et Aar, og
sende efter hende. REGNER elskede hende
oprigtig, kom som paa Vinger efter et Aars
Forløb tilbage, og lod hende hente. ASLAUG viste
da sin fulde Aands Storhed, foreholdt de gamle,
hun levede hos, at hun vidste det Mord, de havde
begaaet paa hendes Fosterfader, men afsagde
tillige al Hevn, og gik til REGNER, som straks, da
hun var kommen om Bord, vilde søgt Seng med
hende. Dog hun vidste at holde ham inden de
sømmelige Ærbødigheds Grændser, indtil de ved
Hiemkomsten i hans Rige havde holdt Bryllup, ja
vægrede sig endog de 3 første Nætter efter
Brylluppet, at opfylde hans Ønsker under
Paaskud, at det tilkommende Foster ellers deraf
vilde tage Skade. Ved REGNER blev hun derefter
Moder til IVER, der havde dobbelte Ledde, og
kaldtes deraf Beenløse. BIØRN, HVITSERK,
REGNER og SIGURD kaldet SNOGØIE. REGNER
blev hende dog ikke stedse troe, og trolovede
paa en Reise INGEBORG, en DOTTER AF HANS
UNDERKONGE EISTEN BELI I SVERRIGE, dog
søgde han, at holde det skiult for KRAKA, men
forgieves; thi da han ved Hiemkomsten holdt