FOLKELIGE GRUNDTANKER

sagde UTGARDELOKE, siden I dog ere uden for
min Bye, hvor I vist aldrig mere skal komme ind,
saa længe jeg lever og regierer. Havde jeg i
Forveien kiendt eders Kræfter, skulde I aldrig
kommet derind. Straks ved vort Møde i Skoven
forblindede jeg eders Øine. Mantelsækken havde
jeg tilbundet med en fortryllet Jernring; derfor
kunde I ikke opløse den. Du tænkde at ramme
mig med din Hammer. det første Hug allene
havde været nok til min Død, dersom jeg ikke
havde sat et Bierg mellem som du huggede i, og
hvor endnu efter Huggene findes 3 Dale, den
sidste af overordentlig Dybde. LOKE aad som en
Karl, men havde til Modstander en fortærende
ILD, og maatte endelig tabe. HUGE, som løb om
Kap med TIALFE, var min GEIST. Havde jeg ikke
seet, hvor meget du drak, skulde jeg aldrig have
troet det; thi den eene Ende af Hornet, stod,
uden at du kunde see det, i HAVET, og man kan
endnu kiende, hvor formindsket det er efter din
Drik. Endnu større Under, at du kunde løfte min
Kat, som var ingen anden end
MIDGAARDSSLANGEN. Du løftede den saa høit op
mod Himmelen, at dens Hoved og Hals neppe
berørde Jorden; og Kierlingen, som du brydedes
med, var ALDERDOMMEN, som overvinder alle. Nu
kunde THOR ikke mere tæmme sin Vrede, og
vilde hugge ham med sin Hammer, da han i det
samme vandt dem af Syne saavel som Byen, da
THOR vilde vende tilbage for at ødelægge den.
De vendte derfor tilbage, og kom til
TRUDVANGER, og dette skal have været den
eeneste Gang; THOR blev overvundet. For at
hævne denne Tort besluttede THOR ved Leilighed
at angribe MIDGAARDSSLANGEN, og reisde i dette
Forsæt som en ung Dreng fra MIDGAARD, som
om Aftenen til KÆMPEN YMER, og havde der
Natteherberg; om Morgenen stod YMER op, og
giorde sig færdig at drage ud paa Havet at fiske.
THOR bad ham tage sig med, men han svarede:
at saadan en lille Dreng var ham unyttig og vilde
døe af Kuld, naar han kom ud paa Dybet. THOR
stillede sig meget uforfærdet, og spurgde
Kæmpen om Madding at angle med. Kæmpen
befalede ham selv at oplede sig noget, hvorpaa
han afrev en af Kæmpens Køer, kaldet
HIMINBRIOTUR, Hovedet, sad derefter midt i
Skibet, og gav sig til at roe med 2 Aarer. YMER