FOLKELIGE GRUNDTANKER

hendes Bierghule var den største han kiendte, 2)
at hendes Næse var saa stor, at han aldrig saae
nogen hæsligere Vanskabning, og 3) at hun selv
var saa sort og styg, som nogen Heks, at hendes
Dotter var langt smukkere. GRYDUR var dermed
vel tilfreds, og bad ham sove den Nat hos sin
kiønne Dotter. Han lod sig det ikke sige to
Gange, og snart vare de i Seng sammen. Da
GRYDUR i det samme tog ham i Haaret, trak ham
frem over Sengestokken, og vilde med et stakket
Slagsværd afhugge hans Hoved. Dog
skrækkedes ILLAUGE ikke derved, og forsikkrede
hende, at han brød sig intet derom, da han dog
kuns kunde døe eengang. Herover lod Heksen
Sværdet falde, men hver Gang han vendte sig om
for at holde sig lystig med Dotteren, kom hun
igien og vilde afhugge hans Hoved, og da hun
havde igientaget dette 3 Gange, forundredes hun
over hans Mod, gav ham sin Dotter, og fortalde
ham sin Historie, hvorledes hun af sin slemme
Stedmoder var bleven forhekset og sat i denne
slemme Skikkelse hen at beboe denne
Klippehule, og skulde forblive i denne Tilstand,
samt tillige hver Nat mishandles grusomt af
Stedmoderens 7 Døttre, indtil der fandtes et
Mandfolk saa modigt, at han ikke forfærdedes,
naar hun fandt ham i Sengen hos sin smukke
Dotter og vilde afhugge hans Hoved; thi da
skulde hun faae sin forrige Skikkelse igien. See
GRIMHILLDUR! Da GRYDUR havde endt sin
Fortælling, kom hendes Stedmoder
GRIMHILLDURS 7 DØTTRE springende ind i
Hulen, for efter Sædvane at mishandle hende, da
ILLAUGE i det samme sprang op af Sengen fra
HILLDUR, dræbde dem alle, og opbrændte dem
paa et Baal. Derefter fik GEYDUR (nu SIGNY)
hendes forrige skiønne Skabning, gav ILLAUGE
meget Gods og Rigdom, og fulgde ham med
HILLDUR til Baaden. Han kom da til sine
Staldbrødre med Ilden, som de varmede sig ved,
og bleve derover meget glade. SIGURD havde nu
lagt der for Modvind en heel Maaned, da BIØRN
beskyldte den af ILLAUGE medbragte HILLDUR for
at være Aarsag dertil, saasom han ansaae hende
for en slem Trold, hvilket dog SIGURD ikke vilde
troe. En Nat, da SIGURD og hans Folk sov,
savnede de, da de vaagnede, BIØRN, og søgde
efter ham. Endelig saae de ham hænge oppe i