FOLKELIGE GRUNDTANKER

BRUNA–OLD,
KALDTES DEN TID, DA MAN BRÆNDTE DE DØDES
LEGEMER. Denne Skik var indført af ODIN, og
varede til KONG DAN MYKILLATI, som lod sig
begrave heel og holden i en Høi, hvilken Tid blev
kaldet HOUGS OLDEN. Dog vedblev den første
Skik meget længe blandt de lavere Stænder i
DANMARK og SVERRIG.
BRUNNMIGE,
EN THUSSE, bevogtede en fra et Field i
FINMARKEN nedløbende Bæk, af hvilken han
forhindrede KONG HIORLEIF AF HORDALANDS
FOLK at tage Vand, hvorfore Kongen skiød et
gloende BRADSPID efter ham. Da vigede Thussen
ind i Bierget, men sang tillige en Vise, hvori han
spaaede Kongen, at det skulde gaae hans
Dronning ilde, men i det samme skiød Kongen
Spiddet i hans Øie, og stak det ud.
BRYNHILDUR,
en DOTTER AF DEN SAXISKE KONGE BUDIE, var
en VALKYRIE, deilig, klog og forfaren i Runer og
Troldom, tapper, men tillige hevngierrig og stolt,
og skal først i Strid have overvundet KONG
HIALMGUNNAR, uagtet ODIN havde lover ham
Seier. Hendes Bolig var paa HINBARFIEL
gandske forgyldt og Salen forsølvet. Der
herskede stor Pragt, der gik saa vidt at man
endog bredde Dækkener under hendes Giesters
Fødder. Til dette Sted ankom den berømte Helt
SIGURD FOFFNERSBANE efter at have dræbt
FOFFNER, fandt hende sovende og afdrog hendes
BRYNIE, som hun kaldte BRYNHILDUR af; thi
ellers var hendes rette Navn HILLDUR. Hun
vaagnede, modtog ham vel og undervisde ham i
megen Viisdom, især Runer og Gudelære. Deres
Fortroelighed gik tilsidst saa vidt, at de avlede en
DOTTER, ASLAUG, sammen. De skildtes derefter
fra hverandre. BRYNHILLDUR drog hiem, boede
med sine Piger for sig selv, og var enten i Strid,
eller øvede sig i Fruentimmer–Arbeide, hvori hun
var en stor Mester. Især gav hun sig til at
bordere med Guld alle SIGURDS BEDRIVTER,
hvorledes han dræbde SLANGEN FOFFNER og
REIGENN, og bemægtigede sig ANDVARES SKAT.