FOLKELIGE GRUNDTANKER

Overtalelser paa at afholde deres Mænd fra
denne farlige Reise. GLAUMVOR fortalde endog i
denne Hensigt sin advarende skrækkende Drøm,
hvorledes hun havde seet DISERNE komme ind i
Sørgeklæder at udvælge sig Mænd. Dog
foragtede de alle Advarsler, havde givet deres
Løvte, og vilde holde det; men brugde dog den
Forsigtighed for deres Afreise at forvare heele
deres efter SIGURD FOFFNERSBANE arvede Skat i
den ELV REYN; drog derpaa til Skibs, og, da de
kom i Land, lod deres fleste Mænd efter dem, og
reed giennem en mørk Skov til ATLES SLOT, som
var tillukket, men blev af HOGNE opbrudt. Der
mødte dem VINGE, fortalde dem skadefro
Bedrageriet, og lovede dem snart at blive
ophængte, men blev og derfore af dem dræbt
med deres Stridshamre. Derpaa kom ATLE dem i
Møde med sin Hær, og fordrede først saa meget
af SIGURDs efterladte Guld, som han meende
kunde tilfalde GUDRUN efter SIGURD; men da de
nægtede det, og sagde, at de havde forvaret det
i RHINEN, forekastede han dem SIGURDs
svigefulde Drab, som han nu vilde hævne. I det
samme kom GUDRUN løbende, omfavnede sine
Brødre, sagde dem det sidste Farvel, tog Sværd
og Brynie, og i det paafølgende Slag streed
mandelig for at beskytte dem. Der skeede da et
stort Nederlag, men uagtet GIUKUNGERNE
værgede sig fortvivlet, bleve de dog begge, da
alle deres Folk vare faldne, fangne og satte i
Jern. ATLE vilde endnu vide, hvor Guldet var, lod
derfor skiære Hiertet ud paa HIALLE en af sine
Trælle, og ville GUNNAR under Foregivende, at
det var HOGNES. Dette er ikke min Broders
Hierte, sagde GUNNAR, thi det bæver, og han
skielvede aldrig. ATLE lod det da udskiere af
HOGNE selv og viise GUNNAR. Dette kiendtes han
ved, og lod ham sige: at nu var der ingen foruden
ham, som vidste, hvor Guldet var, og nu skulde
ATLE aldrig faae det. Derpaa blev han efter
dennes Befaling kastet i en Ormegaard eller
Slangekule for at opædes. Hans Syster lod da en
Harpe stikke til ham, som han skulde spille paa.
Dette giorde han og med Fødderne, fordi
Hænderne var bundne, indtil alle Slangerne faldt
i Søvn undtagen en, som beed Hul paa hans
Bryst, krøb derind, og hængde sig fast ved hans
Lever, indtil han døde.