FOLKELIGE GRUNDTANKER

SIGURD herved blev underrettet om REIGENNS
Uredelighed, slog han ham ihiel, reed derefter
paa sin HEST GRANE til FOFFNERS BOLIG, borttog
den hele der værende Skat, hvoriblant FOFFNERS
SVÆRD ROTTA, ÆGISHIELM, en Guld Brynie og
to Kister med Guld saa svære, som 2 Heste
kunde bære, tillige med ANDVARES RING
(ANDVARA NAUT), der stedse voldede sin Eier
Døden, læssede Guldet paa Hesten, gik derpaa
foran, og vilde trække Hesten ved Tømmen; men
den vilde ikke af Stædet, førend dens Herre
ogsaa sad op. Da gik den saa rask afsted, som
om den slet ingen Byrde havde, uagtet Guldet
var saa svært, at 3 andre Heste neppe kunde
bære det. Deraf kaldtes Guld GRANES BYRDE.
SIGURD reisde fort med Skatten, til han kom paa
HINDARFIELD, hvor han forefandt et Huus og deri
et sovende Fruentimmer med Hielm og Brynie
paa. Han skar Brynien af hende med sit Spyd,
hvoraf hun vaagnede, og fortalde ham derpaa, at
hun var en DOTTER AF KONG BUDLE, hedde
HILLDUR, men kaldtes af Brynien BRYNHILLDUR,
og var en VALKYRIE. Hun underviisde ham i
mange Ting, lærede ham GUDELÆRE og 9 SLAGS
RUNER. De bleve meget fortrolige, han opholdt
sig længe hos hende, og indgik samme Tid et
fortroligt Venskab med HEIMERS SØN ALSVID,
som han øvede sig med i Skyden og og
Falkejagt. Skiøndt hengiven til Krigsøvelser var
dog BRYNHILLDUR en stor Konstnerske i alle
brugelige Fruentimmer–Arbejder. Hun drog nogen
Tid efter bort med sine Møer, og boede for sig
selv. Her gav hun sig til at brodere med Guld alle
SIGURDS BEDRIVTER, hvorledes han dræbde
REIGENN og FOFFNER og bemægtede sig
Skatten. Over dette Arbeid kom SIGURD eengang
til hende. De fornyede ved denne Sammenkomst
deres forrige Kierlighed, og SIGURD tilsvoer
hende ved dyre Eeder aldrig at elske eller ægte
nogen anden. BRYNHILLDUR, som havde en
Spaadomsaand, forudsagde da hans
tilkommende Utroskab, og at han skulde ægte
KONG GIUKES DOTTER GUDRUN. Nogen Tid efter
kom GUDRUN til BRYNHILLDUR for at faae sine
Drømme udtydet. Da hun reisde bort, drog
SIGURD efter hende, blev meget vel modtaget af
hendes Fader GIUKE, og opholdt sig der nogen
Tid. Uformærkt kom han til at elske GUDRUN, hvis