FOLKELIGE GRUNDTANKER

Fabler og Eventyrer fortælles og om ham, hvilke
de senere Tiders Fabellære har forvekslet
saavelsom hans egen Person m. t.
ODIN 3 FREDEJULFS SØN,
EN FYRSTE OVER ASERNE, HVIS EGENTLIGE NAVN
SKAL HAVE VÆRET SIGGE. Med sine Brødre VE,
og VILE regierede han OVER ASERNE I ASGAARD
(VENTELIG DET NYERE ASGAARD VED DÚNA), eller
MIDGAARD VED VAUAQVIFL. Paa den anden Side
af denne Flod boede VANERNE, ASERNES
bestandige Fiender. Med disse laae ODIN længe i
Krig, som førdes med foranderlig Lykke, indtil
Parterne kiede af at krige ingik Forlig, imod at
give hverandre til Fredstegn og Gidsel nogle af
deres bedste Mænd. VANERNE gave NIORD DEN
RIGE og HANS SØN FREY, samt deres viseste
Mand KVASER, og fik igien af ODIN: MIMER og
den eenfoldige HEINER. Dog, da VANERNE
formedelst HEINERS DUMHED troede sig
bedragne ved Mandeskifte, afhuggede de
MIMERS HOVED OG SENDTE TIL ODIN, som
balsamerede det, læsde Troldom derover, saa
det kunde give Svar, og betiende sig i
Nødstilfælde af det som et ORAKUL. I ASAHEIM,
hvor ODIN regierede, EN GAMMEL GUD ODIN
BØRS SØN, hvis Dyrkelse ODIN indrettede, satte
12 OFFERPRÆSTER (DIAR), som tillige vare
HOFGODER og DOMMERE, samt lige saa mange
Fruentimmere (DISER), til at forrette
Offertienesten, og alle disse bleve i Fremtiden
ligesom han selv anseete, for Guder og
Gudinder. Her kom han og i saadan Anseelse, at
Kongerne efter SAXO lode giøre hans Billede af
Guld behængt med Guld Armbaand, og sendte til
ASGAARD ( BYZANTS). Men hans KONE FRIGGA
stial Guldet for at pynte sig dermed, og, da ODIN
lod det hænge høit, lod hun sig ligge hos for at
faae det. Af Skam over denne Handling maatte
ODIN forlade ASGAARD, og forblev i denne sin
Landflygtighed INDTIL FRIGGAS DØD, da han kom
tilbage og i sin forrige Anseelse. ODIN var meget
viis, tapper, snedig, og en vild og modig Kriger,
som søgde Krigen, hvor han kunde, og var for
det meste seierrig. Paa et af sine fierne Toge
udeblev han saalænge, at Brødrene, uvisse om
hans Skiebne, delede sig i hans Rige og Kone,