FOLKELIGE GRUNDTANKER

havde dræbt hans 2 SØNNER ARGON OG RUNE,
bortført og ægtet HADDINGS DOTTER og giort
Oprør, sendte FINGAL ham sin SØNNESØN OSCAR
til Hielp, som dræbde CORMALO og gav HADDING
(OSIANS ANNIR) sin Dotter igien. Endnu flere
Handeler, hvoraf dog en stor Deel ligge begravne
i Alderdommens Mørke, havde FINGAL med
Indbyggerne i LOCHLIN (DANMARK). Især kom
han i Krig med KONG FROTHAL eller FRODE 3
FREDEGODE I LEIRE, da han angreb CARTHULLA i
CARRIQ THURA, som, da FRODE friede til den
ØRKENØISKE KONG SARNOS DOTTER COMALA,
havde været hans Rival, overvundet og fanget
FRODE, sendt ham uskadt tilbage til hans Skibe,
men derefter ægte COMALA. FINGAL tog
CATHULLAS Partie, og overvandt først KONG
THUBAR. FRODE gik ham derpaa selv imøde for
at levere et Slag iført et Pantser, som ingen
Vaaeben kunde bide paa, men for Slaget sendte
han THUBAR til sin elskte DRONNING URHA, en
DOTTER AF KONG HANDUVAN VED DÛNA, med
Forsikring, at hans forrige Elskov til COMALA
skulde ei opvaagne; thi hun var allerede død. I
denne Strid skal FINGAL endog have overvundet
og forjaget LODA (ODIN) der tog de Danskes
Partie, og forestilles som en ond Aand. Siden traf
han i Stridens Heftighed paa KONG FROTHAL
selv, hvis DRONNING UTHA havde ham
uafvidende fulgt med i Mandsklæder, og nu, da
hun saae sin Mand i Fare, løb frem, paakaldte
ODIN, og bedækkede FRODE med et Skiold; men
lidet vant til Striden faldt Hielm og Skiold fra
hende, og hun røbede sit Kiøn ved sit lange
gulde flagrende Haar. Dette Beviis paa
Kierlighed rørde FINGAL. Han blev paa Stedet
den Konges Ven, som han bestred, og lod FRODE
med sin UTHA seile hiem i Fred. En af hans
KÆMPER ALDO indviklede ham derefter i en ny
Krig med en LOCHLINSK (DANSK) KONGE
ERRAGON I INISTHONA (SIELLAND) hvis
DRONNING LORMA han havde bortført. I denne
Krig blev ERRAGON slagen. (See ERRAGON!) Om
denne store SKOTTER haves mangfoldige
Mindesmærker, der knap skulle ræddet ham fra
Efterverdenens utaknemmelige Glemsomhed,
hvis han ikke havde havt den sieldne Lykke, at
blive besynget i et Mesterværk, der fuldkommen
kan settes ved Siden af det, der har bevaret os