FOLKELIGE GRUNDTANKER

Ærender paa Jorden, som han hurtig udrettede,
og kaldes derfor DEN SNARE (HIIN HUATE).
HERMUNTHRUDE,
EN SKOTSK DRONNING af utrolig Stolthed og
Overmod. Hvorledes hun blev gift med den
JYDSKE KONGE AMLETH, og efter hans Død
uagtet hendes pralende Kydskhed og Løvte om ei
at overleve ham, overgav sig godvillig til hans
Banemand SOLVE, see AMLETH!
HERTA eller HERTHUS,
UNDER DETTE NAVN DYRKEDES EFTER TACITUS
BERETNING JORDEN AF DE I DET NORDLIGE
TYDSKLAND OG VORT DANMARK I HANS TID
BOENDE 7 SVEVISKE FOLK REUDIGNER,
AVIONER, ANGLER, BARINER, EUDOSER
SVARDONER OG RUITHONER (NUITHONER).
Hendes egentlige Sæde var paa en Øe i
Østersøen, hvor Præsten foregav, at hun opholdt
sig i en Lund saa hellig, at ingen uden han
maatte komme derind, og kostede hendes
Beskuelse disse Stæders Betrædelse enhver som
Hendelse eller en ublid Skiebne førde derhen,
Livet. Hendes Huus var, som alle SVEVERS, en
tildækket Vogn, og, naar Præsten mærkede
hendes Nærværelse der, kiørede han hende om i
Landet at besøge Folkene. Hun blev da trukket
omkring af Køer, og i al den Tid hun reisde om,
var lutter hellige Dage, Fred, Lystighed og Glæde
overalt, indtil Præsten foregav, at hun nu var
kied af Menneskenes Selskab, og lod hende føre
hiem. Inde i Skoven var en Søe, og i den blev
ved Hiemkomsten Vognen og, som man
meenede, Gudinden selv vasket af nogle Slaver,
som straks efter druknede i samme Søe; Og
forvoldte dette sidste en skræksom og hellig
Ærbødighed for de Stæder, som ingen kunde see
uden at omkomme. Denne HERTHA eller JØRTH
have en Deel giort til ODIN HEREMODS SØNS
KONE, og meenes hendes Dyrkelse at have
vedligeholdt sig indtil det 4 Aarhundrede, da den
enten er bleven afskaffet eller fordunklet ved den
SAXISKE ODINS.