FOLKELIGE GRUNDTANKER

ustne Sværd, og Svinene, Flesket var af, havde
sneget sig ud af Stien, og ædt af en død Røvers
Krop. Kongen spurgde ham da, hvorfore han
havde lastet hans Øine, og da han fik at vide, at
AMLETH dermed sigtede til hans Herkomst, lod
han sin Moder komme, og ved Trudsler fik hende
til at bekiende, at hun havde født ham ved en
Træl; han undredes nu over Prindsens Viisdom,
især da han hørde, at AMLETH havde lastet
Dronningen, fordi hun skiulede Hovedet i sin
Kaabe, stangede sine Tænder, og spisede det
løsstukne Kiød, og opbandt sine Klæder, naar
hun vilde gaae. Desuden var hun af Trælle–Æt.
Nu blev Kongen saa indtaget af AMLETHS
Viisdom, at han gav ham sin Datter til Kone, og
lod efter Brevets Lydende hans Medfølgere neste
Dag ophænge. Dette tog Amleths sig meget nær,
fordrede Bod for dem, og nødte Kongen at give
sig for dem en Mængde Guld, som han støbde i
to hule Træestokke. Da et Aar var forløbet,
vendte han tilbage til Jylland, ankom til Hoffet,
just da man holdt hans Begravelsesfest, og
opvækkede ved sin Indtrædelse i Salen en
almindelig Latter. Han tog straks til sin forrige
Galskab. Paa Forespørgsel, hvor han havde giort
af sine to Reisekammerader, viiste han Stokkene
med Guldet, og sagde, at der vare de. Derpaa
hialp han at skienke dygtig i for Giesterne, og
bandt sit Sværd om sin Kiole, men, da han af og
til trak det halv ud, slog man for at forebygge det
et Søm giennem Sværdet. Da derpaa alle
Giesterne vare drukne, og sov i Spisesalen, gik
AMLETH ind, skar Sørge–Tapeterne ned, som
Moderen efter hans Begiering havde behængt
den med, viklede dem med de omtalte brændte
Træekroge saaledes om Giesterne, at de ikke
kunde reise sig, satte Ild paa Salen og
opbrændte dem alle. FENGE sov endnu Rusen ud
i sit Sovekammer uden at mærke noget. Der gik
AMLETH ind, tog hans Sværd ned, hang sit eget
fornaglede i Steden, vaagnede FENGE, og sagde
at hans Folk opbrændtes, og at AMLETH var
kommen, for at hevne sin Fader Kongen greb da
efter Sværdet, for at værge sig, og blev i det
samme dræbt af AMLETH, som derpaa ved Tinge
blev antaget til Konge i Farbroderens Sted, og
blev siden meget navnkundig ved sine Bedrivter.
Først seglede han til Engelland med tre Skibe og