FOLKELIGE GRUNDTANKER

dem til at vogte Kvæg. For at befrie dem reisde
KONG HADDINGS DOTTER SVANHVIDE til
ØSTGOTHLAND med sine Systre, og kom om
Natten til dem med sit Følge, men som hun var
fremsynet, fraraadede hun dem at stige af
Hesten, fordi hun kunde see en Hær af
LANDEVÆTTER, TROLDE, ALFER OG ANDRE
SPØGELSER, som efter Stedmoderens
Foranstaltning omgav dem. Den unge REGNER
derimod kunde intet see, men, da han troede, at
hun ansaae ham for en Trold, fortalde han
hende, at de vare Kongens Trælle, og torde ikke
gaae hiem, fordi de havde mistet deres Kvæg.
Dog SVANHVIDE som kiendte ham vel, sagde
ham, at hans Øine ikke vare Træls Øine, men
REGNER skammede sig ved sit ringe Antog,
vedblev, at han var en Træl, dog med Tillæg, at
man skiøndt Træl gierne kunde have Mod, og at
han frygtede ingen uden THOR. Herover blev
SVANHVIDE indtaget af ham, og afkastede sit
Slør. REGNER beundrede hendes store Skiønhed,
og fattede Kierlighed til hende. Hun skienkede
ham da et kosteligt Sværd, og aabnede hans
Øine, saa han kunde see den Mængde
Spøgelser, der omgav ham, og fordrev dem ved
dette Sværd, hvis Kraft de ikke kunde modstaae.
Efter hendes Opmuntring fegtede REGNER mod
dem den hele Nat, og om Morgenen fandtes hans
Stedmoder THORILDE blant de døde. Derefter
besteeg REGNER DEN ØSTGOTHISKE THRONE, og
giengieldede den deilige SVANHVIDE hendes
modige Bestræbelser for ham ved at ægte hende,
levede meget lykkelig med hende, og blev meget
mægtig, udbredede endog sit Herredømme til
VESTERGOTHLAND, og kom endelig i Krig med sin
SVOGER KONG FRODE 3 I LEIRE, fordi han uden
hans Vidende havde ægtet hans Syster. De
leverede hverandre et Søeslag ved de SKAANSKE
KYSTER, hvori FRODE satte Livet til ved sine
Vaabens Tyngde. See FRODE 3! og da REGNER
derpaa døde, fulgde hans kiere SVANHVIDE ham
kort efter i Graven af Sorg.
REIDAR,
KONGE I RINGSTED I SIELLAND. See HIORLEIF
DEN KVINDEKIERE!