FOLKELIGE GRUNDTANKER

CALEDONISKE SKOV MELLEM SKOTLAND OG
ENGLAND og traf paa DEN SKOTSKE ARMEE, som
kun slet bevæbnet tog Flugten, og blev derpaa
pludselig undsat af en SKOTTER, som var gift
med hans SYSTER ALVILDE, og kom ham fra
SKOTLANDS yderste Grændser til Hielp med en
stor Hær. De marskerede da samtlig til
BRITANNIEN, overvandt Britterne, fik alt det
efterladte Bytte igien, beleirede LONDON, og, da
den var FRODE for sterk, lod han for at faae den i
sin Vold, udspeide, at han var død; Hvorpaa de
Danske forlangede en Anfører af Standens
HØVEDSMAN DALEMAN, som tillod dem at gaae
selv ind i Byen for at udvælge een; men ved den
Leilighed ihielsloge de ham om Natten, og
indtoge Staden. FRODE var gift med SIN BRODER
HALFDANS ENKE SIGRID, som først efter hendes
Mands Drab var gift med INGEL, men var denne
igien bleven frataget af FRODE. Uagtet FRODES
store Bedrivter og Anseelse var han dog stedse
plaget af sin onde Samvittighed over det
begangne Brodermord, og Frygt for Hævn af
HALFDANS to efterladte SØNNER ROGE OG HELGE,
hvis Opholdssted var ham ubekiendt. Af samme
Frygt giftede han og deres SYSTER SIGNE, som
var opfostret hos ham, til en ringe Mand SÆVIL,
som han siden giorde til sin Jarl. Uvis om, hvor
hendes Brødre vare, udlovede han store
Belønninger til dem, der kunde opdage deres
Opholdssted. Endog Spaamænd og Troldkoner
raadførde han sig med; men alt forgieves.
Endelig opdagede en Heks, som var en stor
Mester i sin Konst, at deres FOSTERFADER
REGIENN lod dem opdrage hos en vis VIFIL, hvor
de under HUNDENAVNENE HOP OG HO bevaredes i
en hul Eeg. Prindserne mærkede at de ved
hendes Tryllekonsters usynlige Kraft bleve
fremtrukne af deres Skiul, og for at undgaae
Faren lod kaste en Mængde Guld i hendes Skiød,
hvorover hun fornøiet med sine STIKPENGE
kastede sig som død om paa Gulvet, og foregav
derefter, at hendes Troldom intet kunde virke
mod dem. FRODE kom dog efter den Tid til VIFIL,
hvor de virkelig vare, for at lede efter dem, men
forgieves; thi VIFIL lod en Slavindes Børn dræbe,
kaste Lemmerne omkring i Sneen, som han lod
giøre Ulvespor i, hvorved han indbildte FRODE, at
de vare sønderrevne af Ulve. Dog blev Frode