FOLKELIGE GRUNDTANKER

saa gamle, at de levede mange Mænds Aldre. De
Tiders Mennesker troede derfor, at i hans Land
var UDAINS AKR (UDØDELIGHES LAND), der var
saa lyksaligt og sundt, at syge Folk bleve der
friske, gamle unge, og ingen kunde døe; og den
Tid var ODIN og ASIÆ MÆND endnu ikke
indkommen i NORDEN. Denne GODMUNDR eiede
og et Horn, hvorpaa stod et Mands Hoved med
Haar og Kiød, som han stedse adspurgde, og fik
Raad af, og kaldtes GODE GRIM. Til denne
GODMUNDRS HOF kom ANGANTYRS berømte
DOTTER HERVORA, som i Mands Rustning reisde
om under Navn af HERVARDR med det berygtede
SVÆRD THYRSING, og da var GODMUNDRS SØN
HØFUNDR voksen. GODMUNDR var da over 100
Aar gammel, sad og leegede Skaktavle, men var
kommen i slet Spil og meget i Knibe, da den
foregivne HERVARDR kom til, og bragde Kongens
Spil til rette, men havde imidlertid lagt Sværdet
THYRSING fra sig. Dette tog en af Kongens
Hirdsmænd fat paa, sigende: at han aldrig saae
noget bedre Sværd, og svingede det, saa der gik
Straaler fra som Solens. Det var i dette Sværds
Natur at vilde have MANDEBLOD hver Gang det
blev udtrukket. HERVARDR greb derfor Sværdet,
trak det ud, hug Hofmanden ihiel, og pakkede sig
bort. De tilstædeværende vilde sat efter hende,
men dette Foretagende fraraadede den viise
GODMUNDR, sigende: at hun efter hans
Skiønnende var et Fruentimmer, og hovede hun
ham saa vel, at han nogen Tid efter raadede sin
SØN HØFUNDR AT GIFTE HENDE, som og skede.
(See HØFUNDR!)
Denne GODMUNDR blev ikke allene i
levende Live æret, men endog efter Døden
forgudet, man offrede til ham og blev han en af
de fornemste Guder, som for Asernes Ankomst
dyrkedes i Norden. Dog har han havt samme
Skiebne som de andre JOTISKE GUDER, at være
af ODINS Tilhængere anseet som et ondt Væsen,
dog kun halv ond i Sammenligning med sin
BRODER GEIRRAUDR OG UTGARDELOKE. Efter
SAXO, som kalder ham GUTHMUND var Veien til
hans Bolig norden om BIARMELAND til et Flodrigt
Land fuld af tykke og mørke Skove, uden
Kornsæd eller Agerdyrkning, fuldt af Spøgelser.
Der opholdt GUTHMUND sig, og tog alle dem, der
vilde til GERUTHS Bolig i Beskyttelse, var god,