FOLKELIGE GRUNDTANKER

siden deraf LANGOBARDER. Efter andre Kaldtes
de saa af deres lange Sværde. Siden nedsatte de
sig i MAURUNGANIEN, efter mange Omvandringer
i ITALIEN, hvor de under ALBOINs Anførsel
stiftede et Rige, som endnu efter dem kaldes
LOMBARDIET.
LAPPER,
ET FINSK NOMADISK FOLK, YDERST I NORDEN,
som allerede ved NORs Tider skal have eiet det
endnu af dem beboede Land, som i de Tider
kaldtes YMISLAND eller LUNDS LAND. Deres Navn
troes de at have faaet ligesom TYDSKERNES
SVEVER af deres omflakkende Levemaade.
Rimeligviis havde de samme Gudstieneste som
BIARMER og JOTER, og vare ligesom tildeels
endnu udskregne for Troldom. Mere Efterretning
om dem findes i HØGSTRØMS BESKRIFNING
ÐFVER LAPMARKEN.
LAUDUR eller HLAUDUR,
EN SØN AF DEN REIDGOTHISKE KONGE HEIDREKR
OG DEN HUNISKE KONGE HUMLES DOTTER SVAFA,
blev opdraget hos sin MORFADER HUMLE, og blev
i Tiden en tapper og vældig Mand, hvorfore og
Fabelen har digtet, at han var bleven født i fuld
Rustning. Da hans BRODER ANGANTYR havde
bemægtet sig Faderens Rige, og holdt sin Fader
HEIDREKR et stort Gravøl i Byen DANPSTAD udi
Landet ARHEIM, indfandt LAUDUR sig
sammesteds med 30 Mænd for at fordre Arv og
Land efter sin Fader, og, uagtet ANGANTYR
meget venskabelig indbød ham til at dele
Festens Glæder med sig, vilde LAUDUR dog ikke
gaae ind, men fordrede Halvpart af alt rørligt og
urørligt Gods, som HEIDREKR havde eiet. Dette
afslog vel ANGANTYR, men tilbød ham dog 1200
Mænd ligesaa mange Heste og Skiolddrenge, og
til hver een Møe og en Halskiede, den 3die Deel
af Landfolket og en Mængde Guld. Dette meget
billige Forslag forkastede LAUDUR, og
Forbittrelsen tog saa meget mere til, som man
ansaae LAUDUR for en Træl og Horeunge, saa at
LAUDUR drog hiem, og ved sin Morfaders og flere
Fyrsters Hielp paaførde ANGANTYR med en utallig
Hær en svær Krig, i hvilken han først beleirede