FOLKELIGE GRUNDTANKER

sit Endelig nær. De førde ham da i sit Telt.
Straks efter hørdes et stort Dunder. Man saae
ud, og i det samme var VEFREIA der i sin Vogn,
spurgde, hvor stod til, befalede at bringe
FRADMAR hid, tog ham paa Vognen, og førde
ham bort. STURLUGR og de andre rede bag efter
til VEFREIA. Ved deres Ankomst stode SVIPUDR
og FRADMAR i Dørren fuldkommen friske.
VEFREIA forligede dem da, saa de efter hendes
Forslag gik i Fostbrødrelag. Efter den Tid fulgde
han stedse STURLAUGR, især paa hans Reise til
HUNDINGIALAND efter Bøffeldyrshornet. Der faldt
det ham ved Lodkastning til om Natten at have
Vagt nest efter AKE JARNGERDSØN, og, da denne
Vagt var ude, steg han i Baaden, roede ud mod
Nesset, og fornam noget gaae paa Steenene ved
Stranden. Han raabde an, og fik til Svar, at det
var et Fruentimmmer, som hedde HILLDUR.
Samme spurgde om hans navn, og, da hun
hørde, at det var FRADMAR, sagde hun: skal jeg
tro, at FRADMAR, KOL DEN KROGRYGGEDES
BRODER er komme her til Landet? og, da hun
hørde det, bad ham for Betaling at føre hende til
en lige over for liggende Øe; thi hendes Fader
var død, og hun frygtede at faae det sletteste af
Arven, om hun kom sidst derover. Han
forlangede derfor god Vind i 2 Dage, hvilket hun
og løvede ham, og han satte hende over. Da de
endnu havde en tredie Deel af Veien tilbage,
sprang hun ud, og vadede til Øen; men FRADMAR
roede til Skibet, blev afløst i sin Vagt af
STURLAUGR, og lagde sig til at sove. Da de
derefter vare seglede videre til BIARMELAND,
hvor han gik i Land med STURLAUGR at borttage
Bøffeldyrhornet AF THORS TEMPEL, og, da de
bleve forfulgte af Indvaanerne til Stranden, kom
de 2 Dages Vind, som HILLDUR havde lovet
FRADMAR, vel tilpas. Han ønskede sig den, og
slap derved ud af Faren. Efter deres hiemkomst
giorde han ved Julegiestebudet hos STURLAUGR
det Løvte, at han inden 3 jul skulde have været i
den GARDARIGSKE KONGE YNGVARS DOTTER
INGEBORGS Seng og der kyst hende, eller sette
Livet til, giorde sig og nogen Tid efter
reisefærdig, og kom med 60 Skibe til
ALDEIGUBORG, sendte Bud til Kongen at begiere
hans Dotter, som foruden Skiønhed og Anseelse
havde stor Indsigt i Lægekonst, og havde havt