FOLKELIGE GRUNDTANKER

lykkelig mod SAXERNE. Ved denne Tid bortførde
den ØELANDSKE JARL HIARTVAR hans SYSTER
SKULDA; men fik ROLFs Tilladelse til at ægte
hende, og blev af ham sat over SKAANE imod at
betale Skat. Ligeledes giftede han sin DOTTER
DRISA med den SVENSKE KÆMPE VITSERK. Da
hans Stedfader ADILE var kommen i Krig med
den NORSKE KONGE ALI paa UPLAND, sendte
ROLF ham efter Begiering alle sine Kæmper til
Undsetning. Disse eenedes med ADILS om at
faae for deres Tieneste hver 3 Pund Guld, og
desuden, om de vandt Seier, 3 kostbare
Klenodier til deres Konge. Efter erholder Seier
forlangde ROLFS KÆMPER til deres KONGE
HIELMEN HILDESVIIN, som ADILS tog fra ALI,
BRYNIEN FREDSLEIF, som ingen Vaaben kunde
bide paa, og GULDRINGEN SVIAGRIS, som ADILS
Forfædre havde eiet. Men ADILS besvigede dem
baade for den belovede Betaling og Klenodier.
Herover drog de vrede bort, og ophidsede ved
Hiemkomsten ROLF til at gienkræve de
Kostbarheder, ADILS i hans Mindreaarighed
havde bortført. ROLF giorde sig færdig til at
kræve dem, og drog til SVERRIG med sine 12
Kæmper og 100 Mand. Underveis kom han til
ODIN, der som een enøiet Bonde under Navn af
HRANE modtog og beværtede ham kongelig, og
besvarede meget snildt alle de Spørgsmaale som
forelagdes. Denne HRANE forsøgde ham og Folk
ved Kulde, Tørst og Hede i den Grad, at ingen
kunde udstaae den uden allene ROLF og hans
Kæmper, hvorpaa ROLF efter hans Raad
afskedigede en stor Deel af sine Folk som
uduelige. ROLF landede ved FYRRISØE med 30
Skibe og 6000 Mand, og reed derfra til Tegn paa
sit Mod med sine Kæmper uden HARNISK og blot
fulgt af 300 Mand til ADILS. Dog var hans Optog
saa prægtigt, at Folk løbe op i Taarne for at
beskue disse stolte Rytteres glændsende Optog,
BIARKE lod ved Ankomsten straks sette Hestene
i Staldene med Befaling til de Svenske at vogte
deres Haler og Maner, at de ikke bleve ureene.
Derved ophidsedes Svenskerne til at skiere Haler
og Maner af dem alle. ROLF havde sin FALK
HABROK og alle hans Folk hver sin Falk siddende
paa Skuldrene; en af hans Folk gav sin Falk til
en Svensker at holde; men denne forbittredes
saa derover, at han straks dræbde den. Man