FOLKELIGE GRUNDTANKER

HORSENSFIORD, og ægtede hans Enke
HERMUNTHRUDE. Derpaa giorde han et Tog i
AUSTURVEG, fik der at vide, at HIORLEIF var
slaget ihiel i SVERRIG, drog derhen med en Hær,
overfaldt uformodentlig KONG EISTEN i hans
Gaard paa LOFØEN I MÆLEREN, og brændte ham
inde med alle hans Folk, hvorefter han i SIGTUN
lod sig vælge til Konge. Dog maatte han først i
elleve Dage slaaes med de Svenske, som endelig
kom til kort, og maatte tage til takke med at lade
sig regiere af en Udlænding. Her regierede han
længe i Roe, men blev endelig ved Forræderie
dræbt af de Svenske.
SORLE ELLER SAURLE,
EN AF GIUKUNGERNE, en Søn af den
REIDGOTHISKE KONGE JONAKUR OG GUDRUN,
reisde med sine Brødre HAMDER og ERPUR efter
deres Moders Tilskyndelse for at tage Hævn af
deres Svoger DEN SKAANSKE KONGE JARMERIK,
fordi han saa grusomt havde ladet deres Syster
SVANHVIDE træde ihiel af Heste. See SVANHVIDE!
Moderen havde givet dem gode Vaaben og den
Befaling, at SORLE og HAMDER skulde hugge
Hænder og Fødder men ERPUR Hovedet af ham;
underveis bleve de ueenige, og fortredelige over,
at Moderen havde jaget dem ud paa denne
farlige Færd, spurgde ERPUR, hvad Nytte han
kunde giøre, naar han kom til JORMUNREKR,
hvortil han svarede: samme Nytte, som
Hænderne giør Fødderne. De sagde: at den Hielp
var saare liden, og sloge ham ihiel, fordi han var
Moderens kiereste Søn. Noget efter faldt SORLE
paa den eene Fod, og hialp sig op med Haanden.
Da sagde han: Nu havde Fødderne Hielp af
Hænderne, og var det bedre, at ERPUR havde
levet. De holdt derefter et Søeslag i ØRESUND,
hvori de overvandt JARMERIK, og beleirede ham
derpaa efter GUDRUNS Tilskyndelse i hans faste
Fæstning paa KULLEN I SKAANE, brøde ind i
Fæstningen, overfaldt JARMERIK sovende, og
afhuggede hans Hænder og Fødder. Derved
vaagnede han, og kaldte sine Folk sammen. De
angrebe REIDGOTHERNE, men, da intet Jern vilde
bide paa deres Rustning, kom ODIN til, og gav
dem det Raad, at slaae dem ihiel med skarpe
Flintesteene. Der faldt SORLE og HAMDER med