FOLKELIGE GRUNDTANKER

hende var Fader til mange RIISER i Dyrs
Lignelser, af hvilke denne MANNAGARMER var
den mægtigste. Den levede af alle døendes Liig,
og skal ved RAGNAROKUR reent opsluge MAANEN,
oversprenge HIMMELEN med Blod, hvoraf SOLEN
formørkes og VINDENE bruse.
MANNAHEIM,
DEN DEEL AF SVERRIG, HVOR ODIN BOESATTE
SIG, MODSAT GODHEIM, HVOR HAN VAR KOMMEN
FRA.
MANNUS,
EN SØN AF JORDENS SØN TUISTO ELLER TEUT, en
af DE ÆLDSTE GUDER, TYDSKERNE dyrkede og
ærede i gamle Sange, som endnu vare til i
TACITUS’S TID. Denne MANNUS var alle TYDSKES
STAMFADER ved 3 bekiendte Sønner INGÆVON,
ISTÆVON OG HERMION, efter hvilke TYDSKLANDS
3 ÆLDSTE HOVEDFOLK INGÆVONER, ISTÆVONER
OG HERMIONER have faaet Navn.
MARBENDIL eller MARMENNIL,
ET SLAGS HAVMÆND, SOM OVERTROEN ANTOG
FOR FORSTANDIGE SKABNINGER, og hvis
Tilværelse de seenere Tider have vildet giøre
sandsynlig. De sættes især i det FINMARSKE
HAV, og skulle bebude Storm. Af Sagner om
disse Skabninger findes nok hos gamle
Skribenter. Man troede og om dem, at de kunde
forudsige Folkes tilkommende Skiebne. En SORT
HAVFRUER kaldtes og MARGYGER.
MARDØL,
see FREYA!
MARGYGE,
see MARBENDIL!
MAREN eller MARRE,
ET SPØGELSE, som i de ældste Tider troedes at
plage Folk i Søvne indrii at berøve dem Livet.
Denne Overtro har bevaret sig indtil vore Tider,