FOLKELIGE GRUNDTANKER

fik en Hud, som var faldet paa een. Af denne Hud
giorde ERIK sig Skoe, oversmurde dem med
Tiære og Sand for at staae des fastere, og
udfordrede derpaa sine Fiender til Kamp paa
Iisen, som og blev vedtagen. Da Kongen
imidlertid atter drev paa Dronningen at afsige sin
egen Dom for sin havte Omgang med GREP, og
hun bad om Naade, føiede ERIK sin Bøn til
hendes, saa at Kongen lod sig bevæge og tilgav
hende. Siden, da det blev mørkt, sagde ERIK, at
de Norske Konger lod deres Hofmænd sidde i en
vis Rang, hvorfore FRODE tillod ERIK og hans
folk at sidde i sine Hofmænds Plads. Da derpaa
en af Kongens Trælle indbar maden, bed og
kastede ERIK blant den, saa at FRODE
bebreidede ham hans Vragen, og at han kaldte
den bedste Mad Levninger. Bruges det saaledes i
NORGE? sagde FRODE. Nei! svarede ERIK, alting
gaaer der ordentligt og skikkekligt til. F. da
strider du mod deres Levemaade og opfører dig
som en forløben Krabat. E. En Viis bør tage mod
Underviisning af den, som viisere er, og en
Videnskab forhøies ved Lærdom. F. Hvad
Lærdom skal jeg tage af denne overflodige
Snak? E. Faa tro Folk ere en Konge til mere
Styrke end mange utroe. K. Vil du være os
meere hengiven end andre? E. Ingen binder
ufødt Hest til Krybben, eller baaser for ufødt
Kvæg, og endnu har du ikke prøvet alle. Desuden
pleier man i NORGE at faae Drikke til sin Mad, og
det har Giesterne godt af. F. Aldrig kiendte jeg
nogen saa uforskammet til at kræve Mad og
Drikke som du. E. Faa agte paa ens Fattigdom,
eller betænke hans Trang, saa længe han selv
tier. Kongen lod da sin Syster frembringe et stort
Bæger med Drikke, som hun bød ERIK. Han tog
hende om den høire Haand, og spugde Kongen,
om han maatte beholde det som en Gave.
Kongen i Tanke, at det var kun Bægeret,
svarede: Ja! ERIK drog da Prinsessen til sig, og
da Kongen forestillede ham, at man i DANMARK
lod Jomfruernes Frihed ukrænket, drog han
Sverdet for at afhugge hendes Haand, sigende,
at han forlangde kun sit. Da indsaae Kongen sin
Forseelse, lod ham beholde hende og drage til
sit Skib for at berede sig til den forestaaende
Kamp mod VESTMARS SØNNER, som og gik for sig
paa den glatte Iis, hvor ERIK, da de gled paa